|
Post by fleur on Sept 30, 2006 21:36:38 GMT 1
zakuro ser lidt på val og måne og går hen til dem og stoper lidt væk for at se lidt på dem mens hun smiller glad ''hvad laver i to'' sprøg zakuro venlidt og håbbede på det villle hjælpe hende til at få noget at lave
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 30, 2006 21:37:44 GMT 1
Måne løfter et øjenbryn i foragt, men smiler så. "Du kan aldrig stoler på andre end dig selv..." Smiler hun og hopper ned fra kanten og følger efter Val, denne gang alvorlig og med grønne øjne, som altid. "Hvis du ikke er min ven Valtomir, så er du min fjende ligeledes og det betyder du ikke kan gå fra dette område.." Måne hæver sine hænder parat til magi mens hendes øjne betager hans skikkelse. "Jeg vil nødig slås med dig, men jeg vil gøre alt for min sag.. alt.."
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 30, 2006 21:40:38 GMT 1
"Og jeg vil kæmpe for egen min sag Måne... Så længe at du ikke kan svare mig ordenligt vil jeg ikke stole på dig... Jeg er kommet til den her verden for at blive noget stort! Og det gør jeg ikke ved at følge dine planer blindt!", hvæser Valtomir pludseligt af Måne og ignorerer Zakuro. Han gør sig klar til at forsvare sig hvis Måne skulle finde på noget.
|
|
|
Post by fleur on Sept 30, 2006 21:43:39 GMT 1
zakuro tænker lidt på om de er sure og hun skulle gå eller om det var om hende de snakkede om eller hvad det var men hun gik så lidt væk for ikke at gøre mere skade hvad hun troede hun havde
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 30, 2006 21:44:13 GMT 1
Månes raseri rejser sig endnu en tand men hun holder den stædigt tilbage mens hendes fingre begynder at gløde rødt, Måne bider sig i læben. "Hvordan vil du have jeg skal fortæller dig sandheden, når jeg ikke engang har din tiltro eller velvilje før jeg begynder?" Spørg Måne med skarp stemme. "Hvordan vil du have jeg skal stole på dig, hvis du ikke engang vil følge mig og truer mig i dit sind?" Spørg Måne igen, denne gang træt og en tåre løber ned af hendes kind. "hvordan vil du have jeg skal stole på dig, dig af alle. Og hvorfor jeg skulle udsætte hele min mission pågrund af et venskab? hele min eksistens og mit mål, samt hele verdens håb?..." Måne lader endnu en tåre løbe men hendes gråd gør bare hendes magi større og hendes hænder gløder nu
|
|
|
Post by fleur on Sept 30, 2006 21:49:52 GMT 1
zakuro løber væk efter lidt tid fordi hun ikke gad høre på dem og ville være for sig selv
//OUT
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 30, 2006 21:50:17 GMT 1
"Fordi Måne! Her i livet må man tage chancer...!", siger Valtomir og sukker dybt, og bagefter vender han sig hurtigt om og begynder nu at gå hastigt væk. "Hvis du ikke vil fortælle mig noget så er det fint Måne! Men jeg gør bare hvad jeg tror er bedst for verdenen selv, og så må du rette mig med sanheden hvis det er SÅ vigtigt...!", er hans sidste ord inden at han forlader området.
//out
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 30, 2006 21:52:57 GMT 1
Måne falder sammen på sandet og græder i noget stykke tid for sig selv, inden hun tager sig sammen nok til at rejse sig op og gå væk fra stedet, hendes øjne er lilla igen.
//out
|
|
jay
Tjener
Pendragon
Posts: 281
|
Post by jay on Oct 1, 2006 20:36:59 GMT 1
Jay stod og så på pigen han lukkede hurtigt hendes kjole og smilte til hende "jeg må gå vi ses" og med de ord var han forsvundet som om han ikke havde været der
|
|
|
Post by Elina on Oct 2, 2006 7:07:59 GMT 1
Elina løftede hånden for at vinke eller sige tak, men det var for sent. Nu stod hun bare der helt alene igen. Et surt smil fyldte hendes ansigt, og hun sukkede. "..Jamen så farvel da.." Mumlede hun, og bevægede sig selv ind i den nærliggende skov med sit sværd i hånden. *Hvor mon turen nu går hen?*
//out
|
|