|
Post by Soulreaper on Oct 8, 2006 16:13:33 GMT 1
"Jaeh... Og måske også med god grund... For det er desværre ikke alle vampyre som er så venlige som dig, Kaïsa og...", Valtomir stopper sin sætning som havde han fået noget galt i halsen, "nogle andre vampyrer...!" "Men lad mig sige det på den her måde, jeg er efterhånden blevet vant til vampyrer, så i skræmmer mig ikke rigtigt længere! Jeg har ligefrem hjulpet nogen som har været tæt på døden fordi at de sultede", siger han stolt og blotter sin hals i få sekunder, hvor man kan skimte et par røde mærker.
|
|
|
Post by Elina on Oct 8, 2006 16:19:49 GMT 1
Elina hørte ikke så meget efter, nød bare lyden af hans stemme. Og dog, da han nævnte han havde hjulpet én, blev hun nærværende. Hun kiggede nøje på hans to sår, og så undrende på ham. "..Men hvis du har disse, hvordan kan du så være.. ? Menneske?" Spurgte hun nysgerrigt, og lagde hånden på hans kind, og løftede blidt hans læbe, så hun kunne se hans hjørnetænder.
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 8, 2006 16:26:00 GMT 1
"Fordi at jeg skal have blod fra en vampyr før at jeg kan blive en af dem", siger Valtomir med et tålmodigt suk og smiler bredt. Og så ser han lidt efter Elinas tænder og siger, "for selvom at jeg intet har imod jer vampyrer normalt, så har je ikke tænkt mig at blive helt ligesom jer!", og så skynder han sig at tilføje, "jeg er nemlig glad for at være dødelig...!"
|
|
|
Post by Elina on Oct 8, 2006 16:33:37 GMT 1
Hun smilede bare glad, og faldt i hans arme. Hans varme gennemborede hende, og hun nød det. "Det gør ikke mig noget, bare du ikke hader mig som alle andre." Hviskede hun tilfreds. "Jeg bider dig ikke.." Fortsatte hun. Han skulle ikke tro noget om hende.
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 8, 2006 16:38:31 GMT 1
Valtomir så lidt forundret på Elina og sagde så, "hvis du nogensinde får brug for det skal du ellers være velkommen...!" Han nød at have hende i sin favn og glemte alt om sin egen lille 'forbandelse' for en stund, *for en gangs skyld... Bare fred og ro...*
|
|
|
Post by Elina on Oct 8, 2006 16:46:09 GMT 1
Hun så lidt på ham. "Mener du det ?" Spurgte hun med et lille smil. *Godt nok var hun ikke specielt sulten lige nu, og det ville nok også ødelægge stemningen, men det var da en rar ting at huske.* Tænkte hun glad. Han havde virkelig forandret sig den seneste time. Elina kyssede ham blidt på munden, og tog hans hånd, og lagde den på hendes hofte.
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 8, 2006 16:50:11 GMT 1
Valtomir nikker bare som svar til Elina og alder hende flytte hans hånd, bagefter så han op på himlen og forsøgte at lede efter noget at sige. Men han havde ikke rigtigt mere at sige, han ville bare blive siddende med Elina og nyde havet, så lang tid som de nu begge havde lyst. *Jeg er faktisk til nytte for nogen*, tænker han med et skævt smil.
|
|
|
Post by Elina on Oct 8, 2006 16:54:28 GMT 1
Elina mærker stilheden, og følger et øjeblik hans blik mod himlen, hvorefter hun igen fæstner det i hans øjne. Hun sætter sig på ham, og kysser ham ned ad halsen. Smilet breder sig på hendes kinder, og hun får et glimt i øjet. Blidt skubber hun ham bagover, og sidder bare ovenpå ham. Hun kan ikke holde et lille grin tilbage.
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 8, 2006 16:59:12 GMT 1
Valtomir griner selv lidt og han kan mærke at han stadig er lidt beruset, *hun er så sød... Så uskyldig...* Han tager blidt fat i hendes ansigt og kysser hende. "Jeg vidste slet ikke at en vampyr kunne være så glad for en simpel dødelig", siger han lidt drillende og blinker til Elina.
|
|
|
Post by Elina on Oct 8, 2006 17:03:42 GMT 1
Hun læner sig ned over ham, og kysser ham igen. Smilet forsvinder ikke fra hendes læber. "..Selvfølgelig kan vi det.." Svarede hun undrende med hovedet på skrå. Elina begyndte igen at kysse ham ned ad halsen, og over skulderen.
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 8, 2006 17:07:39 GMT 1
Valtomir nyder kyssene og rører sig ikke ud af stedet. Han nøjes med at dufte til Elinas hår. Igen får han en dårlig fornemmelse, og pludseligt skyder en voldsom skyldfølelse ned i ham, *hvorfor lod jeg egentlig mitsu dø den dag...?* Tanken fik ham til at stivne lidt og hans smil blegnede.
|
|
|
Post by Elina on Oct 8, 2006 17:12:12 GMT 1
Elina bemærkede intet, men kyssede ham bare. Han var så forandret. *Bare det ikke er fordi han er fuld..* Tænkte hun ærgerligt. Hun nåede til hans øre, og kunne ikke lade være med at slikke ham. Han var som et forsvarsløst barn, hun kunne gøre med hvad hun ville, og alligevel var alle hendes naturlige vampyrinstinkter forsvundet.
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 8, 2006 17:17:24 GMT 1
Valtomir satte sig pludseligt op, dog i et roligt tempo. Han så lidt undskyldende på Elina og siger så, "jeg brug for at tænke lidt... I fred...", og så ned i sandet. Han havde faktisk brug for at tænke i fred, det nye forhold han var ved at bygge op, og så ligefrem med en vampyr... Det gik for stærkt...
|
|
|
Post by Elina on Oct 8, 2006 17:22:33 GMT 1
Smilede forsvandt ligeså hurtigt som det kom fra Elina's kinder. Men hun forstod ham. Hun nikkede bedrøvet, og hoppede ned af ham. Med en såret bevægelse rejste hun sig op, og gav ham hans le. Det de nu havde lavet i sandet, kunne umuligt lede til noget godt, skønt det var så rart. Og det forstod hun. Hun var selv bange for hvad der nu skulle ske, og gik derfor mod skoven, uden så meget som at sige en lyd.
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 8, 2006 17:28:40 GMT 1
Tilbage sad Valtomir og tog sig til sit hoved. Alle de minder han havde, alle de ting han havde gennemgået, fik ham til at tvivle på Elina og ham igen! Bedrøvet rejste han sig op og så ud over havet imens at han alvorligt mumlede, "jeg har slet ikke tid til det her... Jeg skal ud og tænde Soulreapers flamme!" Imens at han sagde det knyttede han sine næver.
|
|