Bring barnet i sikkerhed!

[Soulreaper]

Reaper kunne ikke holde en lille latter tilbage.
Så smilte han kært og aede Elinas kind imens han sagde:
"Så var der jo nok en grund til at du tog barnet skat...
Men hvorfor gjorde du det...?"
Hans ansigtsudtryk blev lidt mere alvorligt, selvom at
man godt kunne se at han ikke var vred.

[Elina]

Elina bemærkede ikke hans hånd, eller hans latter. Faktisk gjorde den hende næsten ondt.
Hun holdt blot blikket på den lille, der nysgerrigt, og lykkeligt pludrende rakte ud efter dem begge.
"..Jeg fandt hende i skoven, en nat det regnede voldsomt." Svarede hun uden følelse i stemmen.
"Hvis ikke jeg havde taget hende med, var hun død nu.." Blev hun ved, men så så op på Reapers ansigt, og søgte hans anerkendelse.
Uden at lægge mærke til det, havde den lille pige fået fat i Reapers røde kappe, og hev den til sig med sine små søde baby-fingre.

[Soulreaper]

Reaper smilte endnu bredere end før og kiggede
ned på den lille som havde fået fat i hans kappe.
Så kyssede han Elina ømt og hviskede, "du har som
altid gjort det rigtige elskede... Men hvad har du tænkt
dig at gøre med barnet...? Passe det selv..?"

[Elina]

Elina så op på ham, og smilede glad. Hun var overrasket over han slet ikke havde sagt noget om tegnet i hendes pande. Måske han ikke kunne se det? Han var ellers selv så god til magi.
"Ja.. Hun skal være min datter nu.." Sagde hun, og hendes kinder fik en let rødlig kulør.
"Og jeg har aflagt ed, om aldrig at drikke menneskeblod igen, og med magi kan jeg leve af dødeligt føde." Fortalte hun forklarende, og pegede på sin pande og det sorte tegn.
Elina havde dog endnu ikke helt vænnet sig til maden, og hun kunne tydeligt mærke, hun havde tabt sig. Hun vidste også godt, at under kappen ville Reaper, kunne se hvor tynd, hun var blevet. Men hun kunne ikke gøre for det, det virkede bare så ulækkert at spise andre dyr.

[Soulreaper]

Reaper lavede store øjne. Elina havde lagt sin blodtørst fra sig!
Han rystede lige lidt på hovedet som for at klare hjernen op
og så smilte han nærmest stolt over sin elskedes beslutning!
"Jamen... Jamen... Har du gjort alt det for barnets skyld...?"
Han var en blanding af lykkeligt overrasket og chockeret.

[Elina]

Elina tænkte sig lidt om. Hun ville gerne svare ham ærligt.
"Jeg.. mødte en magiker der lærer mig op, jeg blev nødt til at aflægge ed.." Svarede hun, og så ned på den lille pige, som hun fik til at slippe Reapers kappe.
"Men jeg ville lære magien, så jeg kan beskytte hende.." Sagde hun, og så smilende op på Reaper.
Ridderen havde fortalt hende, hvor stor en fare hun bragte sig selv og pigen, ved ikke at kunne forsvare sig selv, når nu hun havde det barn. Og Elina troede på ham, for mens hun havde snakket med ham, var der dukket et sygt uhyre frem, der havde truet Elina, med at spise pigen.

[Soulreaper]

"Det lyder meget godt...", starter Reaper og trygger sig
ind til Elina, men tilføjer så med en dæmpet stemme:
"Men må jeg gerne hjælpe til...?"
For hvis Elina skulle beskytte noget, kunne hun jo måske
ikke altid beskytte sig selv, og det kunne Reaper jo ikke have.

[Elina]

Elina nyder hans varme som altid, men noget synes at være galt.
Da han tilbød sin hjælp, eller rettere bad om at måtte hjælpe, så hun op på ham. Hun smilede varmt, og lukkede sine øjne. Hun var i sikkerhed.
"..Selvfølgelig må du det.." Hviskede hun som svar, og krammede ham længe.
Den lille pige kæmpede for at komme ud, hvilket fik Elina til at slippe Reaper en smule. Hun så ned på hende, og smilede så. Mon han overhovedet ville, kunne klare, at være far?
Langsomt vendte hun pigen mod Reaper, som tegn til han skulle tage hende. Hun løftede sigende sine øjenbryn. Det ville være dejligt at lægge ansvaret på hylden. Bare et øjeblik.

[Soulreaper]

Med et muntert smil tog Reaper imod ungen og
gemte den beskyttende i sin store kappes skjul.
Så kiggede han lidt undersøgende på Elina, for hun virkede
lidt mere spinkel end før... Kunne det være på grund af mærket
i hendes pande..? Han turde ikke spørge men legede bare med
det lille barn og grinede lidt for sig selv, "hvor er hun sød..!"

[Elina]

Træt og sulten, satte Elina sig på gulvet. Det var nu rart hun havde mødt Reaper.
Hun rykkede ind til væggen, og lænede sig op ad den.
Så snart hun lukkede øjnene, faldt hun i en dvale-tilstand. Et lille suk gled over hendes læber, og endelig slappede hun af i alle sine muskler. Det havde været hårdere med den lille pige, end hun havde bemærket.
Snart gled hun ned at ligge på gulvet, og drømmene overtog hende.

[Soulreaper]

Valtomir kunne ikke lade være med at se lidt
overrasket og bedrøvet ud da Elina bare sådan
tager en lur med det samme... *Men hun må jo nok
også have haft en hård tid da hun skulle passe på barnet.*
Han trådte hen til hende og satte sig ved siden af hende,
med barnet i hans favn. Så lod han Elina hvile sig op af hans
skulder, og barnet bruge hans kappe som sutteklud, *yuk!*

[Elina]

Da Elina endelig vågnede var morgensolen ved at stå op, og Reaper sad ved siden af hende.
Hun var ikke helt sikker på om han sov, eller hvad han gjorde.
Langsomt løftede hun hovedet fra hans skulder, og gabte. Hun strakte sig, og vendte sig mod Reaper.
En blid finger strøg over hans kind, og hun kyssede kærligt hans læber.
"Godmorgen.." Hviskede hun stille.

[Soulreaper]

Ja... Om Reaper havde villet det eller ej havde han døset hen.
Så både ham og barnet vågnede på samme tid og
reagerede begge ved at gabe højlydt..!
Reaper gengældte Elinas kys og barnet begyndte at
brokke sig, hvilket ikke undrede ham, for han var jo
helt fremmed for hende i forhold til Elina.
Så Reaper kiggede spørgene på sin elskede.

[Elina]

Uden at tage sig af den lille pige, kravlede hun hen foran Reaper, og kravlede ind til ham under kappen. Hun lå nu hvor hun hørte til, med den lille der kunne være deres datter.
Meget roligt lænede hun sig op til ham, og kyssede blidt hans læber. Hendes øjne forblev lukkede, og hun blev ved at kysse ham. Det havde hun savnet.
Barnet tog fat i Elinas hår, og legede med det. Men Elina var ligeglad. Hun var lykkelig nu.

[Soulreaper]

Med et lykkeligt smil, nød Reaper hver eneste kys fra Elina.
Han dækkede både hende og barnet med hans store kappe
og han trykkede dem begge beskyttende ind til sig..!
Og i et øjeblik følte han som var de en hel familie..!
I et øjeblik overvejede han at lægge sin le væk og begynde på
et normalt liv med sin elskede og deres nye barn... Også selvom
at barnet ikke helt var deres, men bare fundet alene i skoven!