Leg

[koneko]

6 April. Kl. 22.00

Koneko løb igennem byen, ved siden af hende løb to hunde hun havde fundet, de var så sjove at lege med, den ene hund hoppede på den lille pige, men gjorde hende intet de trillede rundt, indtil hun greb den om halsen, og uglede dens pels. Begge hunde var store og beskidte, det var hunade der var blevet efterladt, og som nu levede af hvad dødt de kunne finde. Koneko elskede dyr, og elskede at lege med dem.
Månene stod højt over dem, konekos taske lå op imod en væg, og ved siden af dem sad pjevs, og kiggede surt efter dem, han var sur over at Koneko legede med de store hunde. Men Koneko lo bare, for hun elskede at lege med dyr, da de var hendes eneste legekammerater, og efter bedstefars forsvinden, var de de eneste der forstod hende.

[Vanez Blane]

Vanez kom gående igennem gaderne, med sin blodrøde kappe blafrende efter sig. Han så sig omkring, og holdt sin ene hånd ved sine to store daggerter, som hang i hans bælte. Han gik mest i skyggerne når han kunne, men ellers var han lidt ligeglad. Han så en pige løbe med to hunde, og smilede. Hun så så fredelig ud. Men han måtte hellere holde lav profil. Et lille barn skulle jo ikke opdage at han var vampyr.

[koneko]

Koneko lo af hundene, og en af dem gøede til hende, på det dyre sprog som kun hun forstod " Kom nu lad os løbe videre" Hun rystede på hovedet, og svarede dem på det sprog som andre mennesker ikke forstod " Nej jeg må videre, pjevs bliver sur" Hun rejste sig og gik over og tog sin taske og sin kat, mens hundene vendte sig og løb lidt væk, hvor de gav sig til at slås for sjov. Hun vendte sig, og så en fremmede mand, hun stoppede lidt forvirret, før hun giv over og stilte sig foran ham, og kiggede lidt på ham, så smilte hun og sagde på menneske sprog " dav " Hendes kat snuste efter ham og knurrede lavt " Han lugter af død, ligesom dig." Koneko så ned på katten, før hun smilte til manden " er du en vampyr?"

[Vanez Blane]

Vanez stirrede forvirret på hende. "Nej da. Hvor har du dog fået den idé fra?" spurgte han. Det var underligt at hun bare lige sådan kunne gætte det. Faktisk ganske utroligt. Han rystede kort på hovedet, og så lidt på hende. "Hvor er dine forældre henne? Det er ikke sikkert for et barn at være alene på sådan et sted her"

[koneko]

Koneko sagde ganske glad og lige til " Jeg kender ikke mine forældre, for jeg har mistet min hukommelse, men jeg leder efter bedstefar, fordi han bare forsvandt en dag, og jeg spurgte fordi, at jeg selv er vampyr, og pjevs siger du lugter af død." HUn smiler glad til ham, og hendes små skarpe hvide vampyr tænder, glimter i lyset af månen, dog er de små og det viser hun ikke har været vampyr i særlig lang tid.

[Vanez Blane]

Vanez smilede, og nikkede. "Ja, jeg er vampyr... Men hvem har dog gjort et barn til vampyr?" Spurgte han, og så spørgende på hende. Det virkede absurt for ham at gøre børn til vampyrer. Han havde jo selv været 15 da han blev til vampyr. Det er meget lettere at håndtere når man er ældre.

[koneko]

Koneko trak på skuldrene " bedstefar sagde han fandt mig sådan, jeg lå blodig i en grøft, og kunne intet huske om min familie, eller hvorfor jeg var der." Hun fniste blidt og mumlede." Jeg er også en dårlig vampyr, jeg kan ikke tåle at se blod, derfor spiser jeg piller i stedet for at drikke blod, og så kan jeg gå i sollys." Hun fniste igen, og nussede pjevs, der spandt lavt.

[Vanez Blane]

Vanez så længe på h ende uden at sige noget. Hun virkede meget glad. Selv havde han haft det hårdt og besværligt da han blev vampyr

[koneko]

Koneko står og venter på at han siger noget, mens hun ser på ham, da han ikke lader til at ville sige noget, tænker hun sig om og spørger så. " har du set en mand, sådan cirka så høj, med gråt hår, blå øjne, og sådan lidt laset tøj, jeg leder nemlig efter ham." Hun så spørgend epå ham med hovedet på skrå, nu havde hun ledt efter sin bedstefar, i to uger, og var endnu ikke løbet på et spor, det hun ikke havde indset var, at han nok var død.

[Vanez Blane]

Vanez rystede stille på hovedet. Hendes bedstefar var nok død, men det var ikke let at give hende den smerte lige pludseligt. "Måske skulle du prøve at finde nogen du kunne bo hos" foreslog han, og så lidt på katten.

[koneko]

Koneko trak på skuldrene " Jeg klare mig, bedstefar sagde altid jeg var en klog pige, saå jeg kunne sikkert klare mig, og desuden kan jeg bo hos dyrene." Hun grinte glad, og smilte sødt til ham, mens hun nussede pjevs.

[Vanez Blane]

"Aha? Jeg tror nu at du har brug for mere end nogle dyr" Sagde han med et smil, og rystede på hovedet. "Jeg kan ikke bare lade dig være alene herude!"

[koneko]

Koneko så forvirret op på ham. " Jamen jeg klarer mig da, alle andre kan da lade mig være alene, der er ikke sket mig noget endnu." Hun virrede forvirret med hovedet, og så op på ham med sine store brune øjne, mens hendes lille kat miavede blidt. " Koneko vi skal snart videre, tror jeg nok, du finder aldrig bedstefar sådan." Koneko så ned på Pjevs, og svarede ham i dyresprog, for alle andre end dyrene, ville det lyde som vollapyk " Altrså Pjevs, jeg snakker jo bare."

[Vanez Blane]

Han sukkede kort, hvorefter han så på koneko. "Ved du at der findes vampyrjægere? Det er folk som dræber vampyrer, nogle gange for penge" sagde han. Og det var ikke helt utænkeligt at de kunne finde på at dræbe et barn.

[koneko]

Koneko så forvirret på ham " Hvorfor skulle de dræbe vampyre, vi gør jo ikke nogen noget...eller gør vi? Jeg ved egenligt ikke hvad en vampyr er, bedstefar sagde altid, at jeg var en mærkelig vampyr, fordi jeg ikke kan tåle og se blod, og fordi jeg kan gå i sollys." Hun så nysgerrigt på den fremmede mand, mens hun nussede sin lille kat.