|
Post by Elina on Oct 1, 2006 19:02:03 GMT 1
De høje aks stak og kradse hende på armene og ryggen, men hun tog sig ikke af det. Først da hun begyndte at nyse slog hun øjnene op. *Hvor irriterende, den lugt!* tænkte hun, og gnubbede sin fregnede næse. Elina stak forsigtigt hovedet op over det gule korn, og så sig hastigt til siderne. Men dem hun havde gemt sig for, var heldigvis væk nu. Et tilfreds smil bredte sig på hendes kinder. "..svage tumpe.." Mumlede hun glad og rejste sig op i fuld højde. Hun børstede sin hvide kjole fri fra knækkede aks, og holdt sig for næsen.
|
|
valantha
Nubi
gal goth t?s p? nettet igen
Posts: 45
|
Post by valantha on Oct 1, 2006 19:04:00 GMT 1
ras kom stille gående med et tænksomt smil på læben og hendes grønne øjne afslørede verken glæde eller sorg
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 1, 2006 19:27:22 GMT 1
Valtomir kommer gående med de evige alvorlige udtryk i ansigtet, og som altid ser han mistænktsomt til siderne, og hvis nogen nærmede sig ham uden hans tilladelse, så ville de fortryde det! Han slår sin hætte tilbage og lader sit hår være ude i luften, duften af land... Faktisk en iriterende lugt! Valtomir rynker på næsen...
|
|
|
Post by Shade on Oct 1, 2006 19:34:37 GMT 1
Rakkel kom travene efter sin trehalede ulv mens hun nynnede. hun sprang ind over stok og stend og banede sig vej genem afgrøderne. ulven gøede og brød sig ikke om at blive jagtet. bag dem var der et nermest uendeligt spor efter hvor de havde løbet.
|
|
|
Post by Elina on Oct 1, 2006 19:41:23 GMT 1
Med et drømmende blik på den mørknende himmel, tænkte hun på hvad denne nat mon ville bringe frem af sjov. Lyden af mennesker rev hende ud af hendes drømme, og hun så sig atter om, og fra alle sider nærmede sig folk. Hun smilede, *endelig nogen at lave sjov med !* tænkte hun, og gemte sig atter i de høje aks.
|
|
|
Post by Shade on Oct 1, 2006 19:48:24 GMT 1
Ulven som rakkel ikk havde fået navngivet i nu havde fået et langt forspring og løb ind i elina og fik sin næse fladtrykt inden den væltede
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 1, 2006 19:51:16 GMT 1
Valtomir lægger mærke til Rakkel men ryster bare på hovedet. *Underlige ting med en underlig ulv...!* Han så op imod himlen og sukkede, han havde stadig ikke rigtigt fået udrettet noget stort endnu, og han havde stadig ikke 'tændt soulreapers hellige flamme i denne verden'...
|
|
|
Post by Elina on Oct 1, 2006 19:58:35 GMT 1
Elina sendte ulven et surt blik. Den havde afsløret hende. "Iih din dumme grimme ulv !" Sagde hun vredt, og rejste sig op. Hun havde ellers lige haft lyst til at springe frem og forskrække nogen. Et dybt suk forlod hende, og hun lagde armene over kors. "Gå med dig !" Råbte hun barnligt af ulven.
|
|
|
Post by Shade on Oct 1, 2006 19:59:02 GMT 1
ulven vendte så om og for i retning af valt mens den gøede. rakkel løb efter den....laaaaangt bag efter den..... "STOOOP! ULV DU MÅ IKKE BIDE KANINEN! DET KAN DU IKKE TÅLE!!" råbte hun. aksene var temelig høje og hun havde svert ved at se at det var valte og ikke en harekaninus...
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 1, 2006 20:03:51 GMT 1
Valtomirs øjne knibede sammen og han stirrede ondskabsfuldt på ulven. *Jeg er træt af det her!* Han hæver sin højre hånd op i luften, og næven begynder at lyse rødglødende, "gå væk med dig grimme dyr, eller jeg vil riste dig på stedet!" Han havde fået nok... Nok af alle disse små problemer... Han havde ikke tid til den slags...! Han burde bare dræbe...! Og så komme videre...!
|
|
|
Post by Elina on Oct 1, 2006 20:07:50 GMT 1
Lyset kom bag på Elina, der skrækslagent smed sig ned på jorden igen. Hun var snart træt af at kaste sig ned, træt af altid at gemme sig. Da hun havde sendt dræberblikke til alle de ligeglade myrer, rejste hun sig op. Med lange vrede skridt gik hun mod manden, der havde fremmanet lyskuglen. "Lad dog nat være nat, og lad os andre i fred !" Sagde hun, og sendte ham et hårdt blik.
|
|
|
Post by Shade on Oct 1, 2006 20:08:45 GMT 1
rakkel grinte og løb stadig efter ulven som vi nu siger hed perci, forde jeg ikke gidder kalde den ulv hele tiden, var nu ca 5 m væk fra valte..... det var jo bare en hare...en hare...den kan da ikke gøre nogen noget
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 1, 2006 20:14:11 GMT 1
Et anderledes og sadistisk smil dukker op på Valtomir læber da han siger, "jeg har skam også tænkt mig at lade nat være nat, men det her dyr skal have en lærestreg!" Han svinger sin arm i ulvens retning og et lyn af ild flyver imod den med en voldsom fart, ((ild bolt: laver en ild bolt imod dit offer.)) *Bare lad mig være!*
|
|
|
Post by Shade on Oct 1, 2006 20:19:58 GMT 1
Perci der egentlig ikke kunne forstå menneskesprog og uskyldigt bare ville sige hej blev slynget 3 meter tilbage og landede på jorden med et hjerteskærende piv og klynk. Da Rakkel endelig var indhelet ulven og så den pivene på jorden kunne hun regne ud at det ikke var en hare hendes ulv havde jagtet. Hun bøjede sig forferdet ned over den og stirede så mekanisk over mod der hvor at lyset var kommet fra....
|
|
|
Post by Elina on Oct 1, 2006 20:21:08 GMT 1
Ulvens smertefulde hyl fyldte luften, og en klam fornemmelse løb gennem hendes krop. Hun fór frem, og hev i hans arm. "Lad dog være !" Råbte hun, medlidenheden for dette dyr gjorde ondt på hende. Med al den kraft hun havde, klemte hun hans arm ind til sig, og væk fra dyret.
|
|