|
Post by Skaberen on Sept 24, 2006 17:24:29 GMT 1
Måne ser uskyldigt på ham og svare "Intet.. det er helt uskydligt.." Mens hun hadede sig selv for aldrig at kunne lyve ordenligt, hun slog hurtig blikket væk og krummede spydet ind til hende mens hun så sig bange omkring, Vampyrerne holdte sig ikke væk hvis de var mange. Den eneste beskyttelse var at komme ud i lyset. "Ville det ikke være en ide at...ehm.. løbe ud i lyset, solen?" Spørg Måne bedene og ser bange på Rene og Zak
|
|
|
Post by Memory, 306. on Sept 24, 2006 17:28:43 GMT 1
Gerard rettede sig op, og stirrede på Renatus. *et menneske* han blottede tænder, de 'svage' havde aldrig mærket rigtig smerte. De burde dø, hele bundtet. Han lukkede øjnene, og sukkede. Så åbnede han dem igen, og trak stille sit sværd. *Nu skal hans hjerte knuses, fysisk*
|
|
|
Post by Renatus Katowska on Sept 24, 2006 17:30:53 GMT 1
Uvidende om hvad der ventede ham, svarede han Måne "enten det, eller at lave et stort hul i trækronerne" svarede han hende, smilende.
|
|
|
Post by fleur on Sept 24, 2006 17:32:50 GMT 1
Zakuro ser lidt på dem der fra hvor hun er og sukker ''det er kedeligt er vente på noget sjovt'' mumler hun og viste ikke hvad gerard ville gøre
|
|
|
Post by Memory, 306. on Sept 24, 2006 17:34:51 GMT 1
Gerard sukkede, det var håbløst. Han var alene i kampen, helt alene. Han sukkede endnu en gang, og løftede sit sværd. "Det er håbløst.." sagde han, og smadrede sværdet imod sit eget hjerte. Sorgen i hans hjerte, fik endelig muligheden for at komme ud. Smerten, ville endelig gå væk. Han smilte, smerten begyndte langsomt at forlade hans krop, i en rus af blod.
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 24, 2006 17:35:47 GMT 1
Valtomir kommer gående i skoven og hører Renatus's stemme. Han smiler skævt i et par sekunder, for siden at havde startet på sin tur i skoven havde han ikke mødt så meget som skyggen af en anden person! Så Valtomir retter på sin le og sit tøj, og går så imod stemmen.
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 24, 2006 17:36:33 GMT 1
Måne ser undrene på Rene.. "Ehm.. kan du da lave det?" Spørg Måne uskyldigt og smiler til ham, træt dog et smil.
|
|
|
Post by Renatus Katowska on Sept 24, 2006 17:39:21 GMT 1
"heh..det vil tage mig alt for lang tid at skærer de grene fra hinanden, så det vil nok værer nemmere for os at løbe, medmindre en af jer har en meget stærk magi"sagde han på en rolig måde, uden at lægge mærke til gerard.
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 24, 2006 17:42:57 GMT 1
Måne smiler til ham og overvejede at gøre det, men ryster på hoved uskyldigt. "Du bliver nød til at hjælpe mig.. jeg har ikke så mange kræfter til at løbe på.. har løbet langt..:" Mumler Måne træt og støtter sig op af Rene mens hun smiler og går mod skovens ende
|
|
|
Post by fleur on Sept 24, 2006 17:43:16 GMT 1
zakuro ved ikke hvad hun skal lave så hun kaster med sten mod et træ igen ''aar hvorfor skal jeg kede mig'' sprøg hun uden at tænke over om de kan høre det hun kaster bare nogle sten på et træ
|
|
|
Post by Renatus Katowska on Sept 24, 2006 17:44:34 GMT 1
Renatus følger automatisk med, uden rigtig at vide hvorfor. "hvorfor er vampyrerne overhovedt efter dig?" spørger han hende.
|
|
|
Post by Shade on Sept 24, 2006 17:45:35 GMT 1
Rakkel kom travene gennem buske og træer hun nynnede en underlig melodi der egentlig bare gentog sig hele tiden. hun havde sverdet hængene over skulderen og smilte ubevist.
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 24, 2006 17:45:47 GMT 1
Valtomir kommer frem til de andre og da han passerer et træ, får han en sten lige i ansigtet! "ARG! Hvad i alle guders fordømte navne...!", brokker han sig og tager sig til ansigtet, imens at han ser meget vredt på Zakuro.
|
|
|
Post by fleur on Sept 24, 2006 17:48:00 GMT 1
Zakuro løbber med det samme mod valtomir ''undskyld jeg havde ikke set dig'' siger hun helt uskyldigt og ser på ham om der er sket noget *arr ikke nu igen* tænkte hun
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 24, 2006 17:50:05 GMT 1
Måne smiler uskyldig til ham og føre ham hurtig ud mod det åbne af skoven som man kunne så ud efter markerne. "ikk min skyld.." Smiler Måne og trækker med ham, og åndede lettet op da sollys stop hende i ansigtet, så gav hendes ben under for hende og hun landte på jorden
|
|