|
Post by Soulreaper on Nov 8, 2006 20:26:12 GMT 1
Valtomir gik rundt i skoven... Han søgte som altid efter nye eventyr, legender og prøvelser..! Men frem for alt ledte han efter hende han elskede... Valtomir havde nemlig ikke været sammen med Elina i flere dage nu og han savnede hende nu mere end nogensinde før!
|
|
|
Post by Elina on Nov 8, 2006 20:35:39 GMT 1
Med blodrøde øjne stirrede den unge kvinde, på det døende menneske i sine arme. Hun fulgte enhver bevægelse med øjnene. Hvordan han med slatne bevægelser greb ud efter noget nyttigt til forsvar, og hvordan han langsomt vred sig, og prøvede at slippe væk. Hun så hvordan hans blod løb ud over sin ellers snehvide kjole. Endnu en gang bukkede hun hovedet ned over hans skulder, og nød hans stadig varme blod. Hun bemærkede slet ikke andre snige sig rundt i nærheden.
|
|
|
Post by Soulreaper on Nov 8, 2006 20:38:42 GMT 1
En svag lyd i nærheden... Valtomir lytter bedre efter og kigger i den retning lyden kom fra. Med langsomme skridt går han imod lyden. For at være sikker gør han sig kampklar med sin le. *Hvad kan det være..? På denne her tid af natten? Nok ikke noget godt eller ufarligt..!*
|
|
|
Post by Elina on Nov 8, 2006 20:44:18 GMT 1
Elina synker, og ser hurtigt op. Hun havde hørt tunge fodtrin, hvem kunne det være herude på denne tid?! HVEM forstyrrede hende nu? Nu hun havde fået fingrene i et menneske. Hun havde sådan set frem til at dræne ham fuldstændigt for den varme mangelvare. Hun så ondt omkring sig. Lyden var forsvundet. Langsomt slap hun liget i sine arme, og rejste sig op.
|
|
|
Post by Soulreaper on Nov 8, 2006 20:48:07 GMT 1
Det kunne være hvad som helst..! En glubsk varulv som var gået amok..! En røver som havde lagt sig på lur..! Eller måske en af Månes svorne fjender..! Men det var ingen af dem og Valtomir tabte sin le af forbavselse da han så hvad det var. *Elina..?*, det kom kun ud af munden på ham som en hvisken.
|
|
|
Post by Elina on Nov 8, 2006 20:56:04 GMT 1
Da Elina så hvem det var, blev hendes øjne straks brune igen. Hun slog blikket ned. Pludselig følte hun det pinligt at han så hende her, så hende myrde et menneske, blot for selv at overleve. Langsomt vred hun sine hænder i kjolens folder, men stoppede straks, da hun mærkede blodet, der var smurt ud over den.
|
|
|
Post by Soulreaper on Nov 8, 2006 21:03:46 GMT 1
Blodet... De røde øjne... Det var altsamen ligemeget! Valtomir havde fundet sin Elina igen. Med hurtige skridt trasker han frem til hende og omfavner hende. "Der er du jo min elskede...!", griner han varmt og smiler.
|
|
|
Post by Elina on Nov 8, 2006 21:12:48 GMT 1
Elina lod sig overrasket omfavne. Langsomt tøede hun op indvændigt, og hun smilede til ham. "Ja, her er jeg.." Svarede hun, det var rart at se ham igen. Glæden gjorde hendes øjne røde igen, og hun nød at være hos ham igen. "..men..men jeg..?" Fik hun frem, og kastede et blik tilbage på liget.
|
|
|
Post by Soulreaper on Nov 8, 2006 21:16:41 GMT 1
Valtomir smilte og tørrede noget blod fra Elinas mundvig. Så kyssede han hende og sagde tålmodigt, "jeg ved at du er nødt til at dræbe for at leve min kære... Det er okay..!" Selvom Valtomir godt kunne se det sørgelige i at lade andre dø på Elina bekostning, var han lidt ligeglad... Hvis det kunne få hende til at overleve så forblev han lykkelig!
|
|
|
Post by Elina on Nov 8, 2006 21:23:48 GMT 1
Elina lagde hænderne om hans ansigt, og kyssede ham igen og igen. Det var rart endelig at være hos ham igen. Hun blev mere og mere hypnotiseret af ham, og snart var hun klar til at bide ham. Lige inden hun skulle til at sætte tænderne i ham, stoppede hun op.
|
|
|
Post by Soulreaper on Nov 8, 2006 21:31:17 GMT 1
Valtomir lagde mærke til hvad Elina skulle til at gøre, men han smilte blot og hviskede hende til hende: "Det er fint med mig hvis du bider... Bare jeg stadig kan elske dig bagefter...!" Så aede han blidt hendes kind og så hende i øjnene. "Bare rolig, jeg har skam prøvet det før..."
|
|
|
Post by Elina on Nov 8, 2006 21:34:48 GMT 1
Rystende trak hun sig væk fra ham. Hvorfor kunne hun pludselig ikke styre sin trang og lyst?! Hun havde lige spist, hvordan kunne hun blive ved?! Hvorfor?! Hun så på ham med bange øjne, hun forstod intet. Elina ville jo ikke bide ham! Hun ville aldrig gøre ham ondt, aldrig.. så hvorfor denne trang? "..Jeeg vil ikke.. ikke bide dig!" Sagde hun bestemt, og så tilbage på liget. *Hvad sker der med mig?!*
|
|
|
Post by Soulreaper on Nov 8, 2006 21:37:47 GMT 1
Med et trist og såret blik så Valtomir væk fra Elina. "Det må du undskylde.... Det var ikke min mening at friste dig..." Han lod sine arme hænge slapt ned af siderne på ham og tilføjede så, "jeg ville bare hjælpe..."
|
|
|
Post by Elina on Nov 8, 2006 21:45:23 GMT 1
Elina lagde hovedet på skrå, så alle de lyse krøller dansede ned over sin skulder. Hun trak sig længere væk fra ham, og tørrede blodet af sin hage. "..Det er ikke din skyld.." Svarede hun langsomt, men hun var ved at slappe af igen indeni. " Jeg vil bare ikke.. gøre dig fortræd." Blev hun ved, og så ned i jorden.
|
|
|
Post by Soulreaper on Nov 8, 2006 21:49:03 GMT 1
Valtomir skyndte sig at gå helt hen til Elina igen. Så tog han fat i hendes skuldre og forsøgte at se hende i øjnene igen, "jeg ved godt at du ikke ønsker at skade mig skat..! Men derfor behøver du altså ikke at holde dig væk fra mig. Jeg har savnet dig så meget..!"
|
|