jay
Tjener
Pendragon
Posts: 281
|
tilbage
Nov 12, 2006 12:35:57 GMT 1
Post by jay on Nov 12, 2006 12:35:57 GMT 1
ude ved havet blæser det godt og bølgerne er store nogle gange bliver noget sand vivlet op i luften for at blive hevet ind af mod landet... pludselig ankom jay og måne ud af ingenting jay lå stadig ned da han ikke havde fået været men da han mærkede vinden i sit hår blev han dog lidt mere frisk de var kommet tilbage til de levendes lande... jay sled sig op at side og så ud over vandet med bølgerne og tænkte stadig på hvad han kunne gøre for at hjælpe måne... *jeg håber virkelig ikke at måne vælger den forkerte... det burde hun da ikke burde hun? hun har jo set hvad der sker hvis hun gør... men hun ved jo ikke hvorfor hun gør det... vi må vel bare vente* jay kiggede lidt på måne og smilte lidt til hende... "måne... kan du slet ikke komme i tanke om en ting der skulle få dig til at ville lukke en demon fri i verden?" siger jay prøvende men han kendte næsten allerede svaret... nej
|
|
|
tilbage
Nov 12, 2006 12:44:49 GMT 1
Post by Skaberen on Nov 12, 2006 12:44:49 GMT 1
Måne svare ikke tilbage med ligger bare på sandet mens sandet kryber ind i hendes øre og næse, uden hun gør noget ved det. Hun er kun halv ved bevidsthed og nyder bare solen som varmer hende op, hun var begyndt at dø i de dødes land, men begyndte nu at live op igen. En dejlig fornemmelse. Først der fik hun et indblik i hvordan de dødes som kommer tilbage, må have det, Higen efter vores varme og liv. Energi og dødelige ting vi ikke ligger mærke til så meget. Som solen vi nyder så meget af. *mon jeg kender til hvorfor demon ville komme til denne planet. Han skulle stå for krig og ødelæggelse, ligesom Krigeren som Pendragon fremkalder.. Hvorfor ville Krigeren ike slå mig ihjel... eller hjælpe Jay.. * Måne åbnede munden, men lukkede den igen da ingen ord kom ud af den, prøvede at rykke på sig, men opgav også der. Måne lukkede så bare øjne og fald i en døsighed uden at kunne gøre noget ved det, begyndte drømmende at komme. Drømme om hendes fremtid, som hun lå uroligt og drømte, om og om igen
|
|
jay
Tjener
Pendragon
Posts: 281
|
tilbage
Nov 12, 2006 13:17:07 GMT 1
Post by jay on Nov 12, 2006 13:17:07 GMT 1
jay kiggede på hende og opdagede at hun var faldet i søvn... men han ville ikke vække hende, hun havde sikkert brug for at sove lidt oven på det der skete... jay sad og så ud over havet igen mens hans hår blafrede bagud *det er nu dejligt at være til bage igen... hvor solen varmer ens krop... og vinden køler en af istedet for den døde kulde... men hvorfor i alverden ville hun slippe en demon løs...* jay rejste sig op og gik ned til vandet... her fandt et par sten som han begyndte at kaste med... ham måtte bare vente til måne vågnede og høre hvad hun mente...
|
|
|
tilbage
Nov 12, 2006 13:22:11 GMT 1
Post by Skaberen on Nov 12, 2006 13:22:11 GMT 1
Måne mumler noget uforståeligt, som ikke bliver andet end mumlen, mens hun så sætter sig forvirret på i sandet. *gys* Måne var rimelig sikker på hun ikke skulle sove igen. Måne lader hoved hænge og beskyttter det med sine arme mens hun vugger frem og tilbage for at få minderne til at forsvinde, om hendes fremtid *gys* "jeg overlever aldrig mig selv..." hvisker Måne til sig selv mens hun borre hendes negle ned i hendes arme
|
|
jay
Tjener
Pendragon
Posts: 281
|
tilbage
Nov 12, 2006 13:37:20 GMT 1
Post by jay on Nov 12, 2006 13:37:20 GMT 1
jay som stod og kastede nogle sten ud i vandet vendte hurtigt rundt og så at måne var vågen... han syntes stadig hun så lidt træt ud... "måne jeg bliver nødt til at smutte..." og da han havde sagt det gjorde han som altid og forsvandt ud i luften
//out sorry
|
|
|
tilbage
Nov 12, 2006 19:32:05 GMT 1
Post by Skaberen on Nov 12, 2006 19:32:05 GMT 1
Måne nikkede uden at se op og sukkede træt, hvorefter hun selv rejste sig op og gik trist væk fra standen, helt glemt dens skønhed.
//out
|
|