aftens lys

[Micke Devilmann]

Micke stod nede ved vandet og øvede sig lidt med sin magi. Han smilte kort. han var gået tidligt her ud og der var fredeligt. Månen var halv og klokken var snart 10. Vinden blæste lidt kraftigt men tog sig ikke af det.
Micke tog sin hånd frem og begyndte at forme en bold ud i vandet. Han var ved at have styr på det, stille løftede han håndne og kuglen begyndte også selv at løfte sig fra vandet. Der var ikke en dråbe der røg tilbage i vandet. Men han havde også stået der siden klokken 9 om morgen. Han havde helt mistet tidsfornemmelsen.

[Skaberen]

Måne havde stået og set på Micke i godt en halvtime uden at røre sig. Hun var vant til at meditere hvor hendes ånd besøgte fremmede steder og fremmede sind, så hendes legeme gav ingen lyd da hun blev stående lidt lænene op af hendes ene ben. Men Månes øjne var urolige, hun havde en forudanelse om Micke som ikke tegnede godt i hendes sind. Måne havde mistet hendes syner til Angel, som dog fik hende til at smile grumt og lydløst, men dog var det som hun havde mistet en del af sig selv. Månes ene arm hævede sig og spredte hurtig fingrene, så Mickes vandbobbel splintredes i tunsinde af stykke og ramte vandet igen

[Micke Devilmann]

Mcike vendte sig hurtigt om og kiggede til begge sider. "hvem var det der gjorde det?" spurgte han stille men alligevel med et vredt udtryk i hovedet. "jeg ahr været her hele dagen og så sker det her bare. det er for groft" siger han i et vredt tone fald. han blev ved med at kigge på begge sider men han kunne ikke se nogen. han begyndte stille at gå længere ind imod stranden med et surt udtryk. "det var godt nok groft" mumlede han og kiggede sig lidt til begge sider. Men kunne stadig ikke se nogen.

[Skaberen]

Måne kunne ikke holde en lille latter tilbage, hvor hun så trådte ud af skyggen og så på Micke med glimtende øjne.
Du skal bare lære at kunne holde på vandet, holde på vandets ånde..
Måne var ikke uretfærdig, men hun var heller venlig når det galt magien. Måne gik lidt tættere på Micke og så mod vandet, hvor hun så igen lod en vandbobbel komme op i luften.
prøv at fukosere på vandet, og denne gang så skal du låse din vilje om den, så ingen andre kan bryde den forbindelse..
Måne lod vandbobblen blive lidt større for at gøre det besværlig

[Micke Devilmann]

Micke smilte kort ved synet af Måne. "så nu er jeg blevet lærling igen" sagde han med et smil.
Han holdte hånden op imod vandboblen og fokuserede på den. Hvor han dog hade at vær en der skulle læres op til alt, men han skulle jo lære noget.
Han holdte blikket rettet mod vandboblen og ikke noget andet. Hans hånd rystede lidt bare ved at fokusere så meget på den.
Vandet fra boblen blev hængende i luften og samlede. Selv om boblen var stor skulle det nok lykkes for ham på en elelr andne måde.
Han kiggede kort på Måne med et lille smil men kiggede så over på boblen igen

[Skaberen]

Man er altid en lærling i livet..
Sagde Måne bare som svar mens hun så lod boblen køre fra side til side for at bryde Mickes koncentration.
Hvad ville du gøre hvis vandet var i en kop som hele tiden blev kaster rundt, hvordan ville du så kunne bruge din magi.. Man skal aldrig tro man er god, da der altid er mere man kan lære...
Måne smilte og gik lidt tættere på Micke for at se nærmere på ham

[Micke Devilmann]

Mickes konsentration blev brudt og hans hånd røg ned sammen med vandboblen. "Det var ikke faer" sagde han stille og kiggede lidt ned på vandet. Han lagde ikke mærke til at Måne gik tættere på ham.
Han begyndte stille at knappe sig skjorte op og lagde den ved siden af sig. Hans overkrop var bar og var lidt våd af vandet han havde stået i. Han vendte kort blikket hen på Måne men opfattede ikke at hun gik tættere på ham. Han rettede hånden ud imod vandet igen og lavede en bobel igen. Den var ikke lige så stor som den Måne havde lavet.
Da han havde lavet boblen kiggede han på hende og smilte kort. Først nu havde han lagt mærke til at hun gik tættere på ham. "Hvorfor skal jeg lære det her?" spurgte han hende om med et venligt smil.

[Skaberen]

Måne kunne ikke lade vær at undersøge Mickes krop flere gange end nødvendigt og blev med det samme rød i kinderne, for så at komme i tanke om Elina, som fik Månes kinder til at blive endnu rødere.
Du skal lære at kæmpe med magien...
Svarede Måne bare, som var en delt grund, den anden ville Måne ikke selv sige til sig selv.
Når kampen kommer mod det overnaturlige, hjælper fysisk styrke ikke meget. Derfor skal du lære magien, da vil du kunne forsvare dig..
Måne smilte halvt tilbage og tog igen kontrolen over vandboblen for så at føre den hen over hoved på Micke
Stop mig hvis du kan.. ellers blive du våd..
Måne smilte med latter i øjne

[Micke Devilmann]

"jeg er våd" siger han med et kort smil og holdte hånden oppe imod vandboblen *det er snyd du er stærkere ind mig* tænkte han med et smil og tog så den andne hånd frem imod boblen. Boblen blev ved med at komme lidt frem imood ham og lidt tilbage. Han vidste at han kunne klare det men ikke med en hånd. "hvorfor skal jeg begæmpe magien når jeg er en del af det?" spurgte han hende om og kiggede lidt frem og tilbage på hende og boblen. hans konsentration blev ikke brudt selvom han kigged epå Måne.

[Skaberen]

Måne smilte skummelt og sagde med en hviskende stemme.
Fordi du ejer ikke magien, men magien dig..
Måne slog en lille perle latter op og smilte varmt.
Hvis jeg var magien og dig det samme, hvad skulle så adskille magien i formen som denne? da ville du nemt overgå mig..
Måne rystede på hoved og fortsatte.
Nej.. Magien er en del af os, men magien lader os bruge den. Tænk på magien som en flod, alt magien flyder i denne flod og når vi skal bruge den går hver og en ud i denne flod uden tøj. Floden lader os ikke fryse og lader os drikke af dens magifyldte vand, men hvis magien pludselig ikke ville være med os mere eller lade os bruge af dens kraft, så ville vandet pludselig blive koldt og ubrugeligt.
Måne tænkte sig om og hendes selvannelige rynke i panden vidste sig.
Magien har en sjæl i sig selv, ligesom vandnymfen..

[Micke Devilmann]

Micke fattede ikke noget af det Måne sagde men han prøvede da. "Ja self har de da det" sagde han abre selvom han ikke fattede havd han sagde det til. "kan magien velje ikke og gøre brug af os?" spurgte han og var helt forviret af atl det Måne hun sagde nogle gange.
"jeg har magien i mig den bruger jeg da også. Gør jeg ikke?" spurgte han og var stadig lige så forviret som før.

[Skaberen]

Måne sukkede opgivende og vendte øjne med boblen som hurtig fløj hen til Micke og efterlod ham drivvåd som hævn.
Magien er floden, du kan kun flyde med strømmen.. Hvis du prøver at få din vilje i ting som magien nægter, vil du blive druknet..
Måne aede Micke på kinden og tilføjede.
Du skam stadig så ung...
Mumlede Måne mere til sig selv end nogle anden mens hun tog hånden ned og gik et skridt tilbage for at få lidt plads mellem dem.
magien er en del af dig selv, da alle holder en flod inden i os selv.. men floden kan også gå over sin breder og dertil vil maigen ikke stå dig til hjælp..Du bruger kun magien, sålænge du opbevare magien ordenligt og respektere den. Du kan aldrig tvinge maigen frem, den har nogle gange også sine egne veje..

[Micke Devilmann]

Da Micke fik vandet i hovedet fik han også noget i munden. Han sprøjtede det ud lidt ligsom et springvand. "det kunne du ikke være bekendt." sagde han og kiggede på hende med et smil. "Og jeg er faktisk 485år" sagde han med et smil.
"Jeg har da ikke gjort noget som helst galt med magien. Jeg har ikke brugt den til noget ondt. Jeg tvinger heller ikke noget eller nogen til noget. Jeg gjorde det jo heller ikke med dig, du gjorde det frivilligt." sagde han og smilte til hende. Han var plask våd nu men tænkte lidt over hvad hun have sagt til sidst.
"alt har sine egne veje. Vinden veljer at gå den ene vej en dag og så den anden en anden dag. Intet er ens" sagde han med et smil og kiggede på hende.

[Skaberen]

det er da altid noget at du husker...
Sukkede Måne og rystede på hoved.
Viden kommer ikke altid med alderen, herinde er du stadig ung nok..
Fortalte Måne og pege på hendes ene bryst, hvor hjertet skulle være. Måne trak på skuldrene.
rigtig nok, magien er som vinden. Den er ustyrlig og man kan aldrig tvinge den... Jeg siger dette som en advarsel og opfordring, ikke som skældud,..

[Micke Devilmann]

Micke sukkede kort og satte sig hordt ned på jorden. "du lyder som en elelr anden husmor" siger han og kiggede ud imod vandet.
"Måske er jeg ung nogle steder men jeg bliver ældre og ældre for hver dag der går" han sukkede kort og kiggede op på hende men vendte blikket ud imod vandet igen.
"det lyder ikke som en opfordring at du ved det" han var ikke vred men måske kunne det godt lyde sådan. Han var bare træt af altid at skulel lære alting og han skulle hakkes på, sådan havde han det altid. Han sukkede kort igen og holdte blikket ud på vandet.