|
|
Post by Soulreaper on Oct 10, 2006 21:02:12 GMT 1
Valtomir bliver lidt bitter igen og siger så meget hårdt, "så vidt som jeg husker 'kære ven', så angreb du mig for mig for et øjeblik siden! Og se her, du flåede selv i min nakke!"
Valtomir blotter sin nakke og viser nogle alvorlige kradse-sår, "du angreb mig og forsøgte på at drikke mit blod! Forsøger du at fornægte det!? GØR DU!?", det sidste råber han næsten.
|
|
jay
Tjener
Pendragon
Posts: 281
|
Post by jay on Oct 10, 2006 21:04:36 GMT 1
jay smiler til hende da hun svarer hans tanker han havde faktisk tænkt sig at spørge men nu havde hun jo svaret uden han havde stillet spørgsmålet
"nåh okay... men de fleste som der så mig dengang er vel døde nu... hvad skal vi egentlig?"
jay lader sig følge hen til de tre andre... hende vampyren som havde dræbt gudinden... og valtomir som så trist ud og varulve pigen...
|
|
|
|
Post by Skaberen on Oct 10, 2006 21:06:55 GMT 1
Måne ser undrene på senariet og ved det ikke helt, dette stod der ikke i profetien.
"Ehm.."
Svarede Måne og var 'lorst' i en kort forstand. Der var et eller andet helt glat her, med en hovedpine som dunkede i hendes kranium forholdte hun sig bare stille og ventede.
|
|
|
|
Post by Elina on Oct 10, 2006 21:08:03 GMT 1
Elina ser først fra Måne og så til Reaper.
Hun bliver helt forskrækket da han råber af hende.
"..M..men jeg.. Jeg forstår det ikk.." Svarer hun stille, og ser på sine hænder.
Hun tænker så det knager, og ligner mere og mere et spørgsmålstegn i hovedet. Da det går op for hende at hun ikke har noget blod på hænderne, viser hun dette til Reaper.
"..Se, det var virkelig ikke mig..!" Hviskede hun, og håbede han troede på hende. Selvom alt pegede imod hende, næsten da, så forstod hun det ikke. Han så hende da myrde gudinden!
"Du tror da på mig, gør du ikke?" Fortsatte hun stille.
|
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 10, 2006 21:14:36 GMT 1
Valtomir så lidt ned i jorden og fik pludselig en stor lyst til at løbe sin vej, løbe væk fra Elina og alle de problemer som sikkert var ved at vende tilbage igen.
"Jeg ville gerne tro på dig... Men de ting du fortalte mig i kampen... Kan jeg ikke tilgive...", siger han og ser sørgmodigt på Elina men tilføjer så, "dog er der noget med dine hænder som er sandt.. Ingen blod... Men hvem var det så som angreb mig!? For det lignede bestemt dig!"
|
|
|
|
Post by NightChild on Oct 10, 2006 21:20:43 GMT 1
Angela vidste ikke hvad hun skulle gøre så hun så bare rundt på folk *valte.. dimsen.. Måne.. Pen..* Angela blikkede nogle gange med øjne og stillede skrapt ind på Jay og holdt et gisp tilbage da hendes bog under kjolelivet var begyndt at brænde mod hendes hud.
"Av.."
Skreg Angela pludselig og blev helt rød i hoved.
"Det er ikke noget.."
Ler Angela falsk og kan ikke tage øjne fra Jay mens hun holder hånden over bulen i hendes skørt i siden, hvor bogen brændte på hendes hud
|
|
|
|
Post by Elina on Oct 10, 2006 21:21:01 GMT 1
Elina ser lidt på Reaper.
"Jeg sværger ved min moders og faders grav, jeg har ikke lagt én eneste hånd på dig i nat.." Siger hun med klar stemme, og ser ham direkte ind i hans øjne.
Langsomt rejste hun sig, og gik mod ham, mens hun holdt hans blik. Hun tog hans hænder, og klemte dem blidt.
Hun vender hovedet, og kigger på Måne.
Hun måtte bære på svaret, hun som bar alle svar.
|
|
|
|
Post by Skaberen on Oct 10, 2006 21:24:12 GMT 1
Måne ser Elinas blik og fryser på stedet.
"nej glem det.. jeg er godt nok synsk og kunne få svaret at vide.. men jeg nægter at lege amor.."
Det sidste blev sagt med en grimasse men hendes blik faldt på Angela og hun stirrede hårdt på hende. *der er et eller andet med hende.. hvorfor kan jeg ikke se hendes fremtid... hvad er det.. med hende.. og Jay?*
|
|
jay
Tjener
Pendragon
Posts: 281
|
Post by jay on Oct 10, 2006 21:25:43 GMT 1
jay stod og kiggede på de tre men mistede hurtigt interessen for elina og reaper men da han fangede angela's blik syntes han der var noget underligt ved det... og hvad var det hun prøvede på at skjule
*hmm... underligt... det minder mig om et eller andet*
jay stod et øjblik i sine egne tanker men rystede sig løs og kiggede på måne...
"jeg bliver nødt til at smutte nu... vi ses vel nok senere"
da han havde sagt det forsvandt han ud i det
*en særdeles brugbar evne*
//out... ses
|
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 10, 2006 21:34:43 GMT 1
Valtomir gyser i et kort øjeblik da Elina tager fat i hans hænder og han ser lidt halvskræmt ud, "jeg tror bare at jeg har brug for at tænke igen Elina...!"
Han trækker sine hænder til sig og træder et par skridt bagud, "hvad det end var, så slog jeg det ihjel... Og det lignede dig..."
Han vender sig om og begynder at gå fra landsbyen, "og jeg har bestemt ikke lyst til at prøve det igen... Så jeg tror bare at jeg smutter nu...!"
|
|
|
|
Post by Elina on Oct 10, 2006 21:41:40 GMT 1
Elina så længe efter ham. Hun forstod intet.
Men én ting vidste hun dog.
Hun vendte sig og så vredt på Måne. "Hvad har du gjort?!" Skriger hun, med tårene løbende ned af kinderne.
Had fyldte Elina's krop og sjæl, og lysten til at slå nogen brændte i hende som aldrig før. Men et enkelt blik på Måne fik hende til at tabe modet. Hun var jo blot en lille pige.
Elina rejste sig pludseligt op, og fandt sin kappe på jorden. Hun svang den hurtigt om sig, og så en sidste gang efter Reaper.
"..Må kærligheden finde dig et andet sted.." Hviskede hun, og fældede en sidste tåre.
Hun vendte sig for at gå den anden vej, væk.
|
|
|
|
Post by NightChild on Oct 10, 2006 21:42:14 GMT 1
Angela ånder lettet op da Jay forsvinder og forvandler sig til en varulv igen, sort som natten. *jeg skal forberede mig.. bogen skal nok beskytte mig indtil videre.. Gawanier kommer ikke tilbage forløbigt..* Angela tuede mod Månen som igen var normal og sprang væk
|
|
|
|
Post by Skaberen on Oct 10, 2006 21:44:20 GMT 1
Måne ser Elinas blik med møder det med koldt foragt, hun var hellig og livet selv, hvad kunne en sølle tøs mod hende. Måne smilte tilfreds da hun droppede ideen og gabte stort og gik selv væk fra pladsen. Kampen skulle snart komme og så var Måne igen den person alle henvendte sig til.
//out
|
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 10, 2006 21:48:49 GMT 1
Valtomir ser op imod himlen imens at han forlader den døde landsby...
*Det er ikke fair... Har aldrig været fair... Jeg kan intet gøre...*
Han knytter vredt sine næver og hvæser næsten for sig selv, "så guderne leger med min skæbne hva!? De kan bare vente sig! En dag vil Valtomir Soulreaper kunne måle sig med dem, og SÅ vil hævnens time komme! Jeg er træt af at blive leget med!"
Og med disse ord forsvinder han.
//out
|
|
|
|
Post by Elina on Oct 10, 2006 21:56:04 GMT 1
Elina kunne ikke lade være at tænke på manden hun nettop forlod.
Men alligevel vidste hun, at smerten ville være glemt efter næste stop på hendes vej.
For det ligger i vampyrens natur at følelserne ikke sættes over styr, for ingen verdens grund.
Dog havde Elina glemt, at denne Reaper var noget særligt, som hun aldrig havde mødt før.
Hun så mod himlen en sidste gang i denne landsby, og mumlede ved sig selv;
"Nattens skab og skravl vil ikke være solens bavl.."
Nu forstod hun sin faders velkendte ord.
//out
|
|
Stats: 6/10/6 styrke: 8 hurtighed: 16 precision: 20
