|
Post by Skaberen on Oct 10, 2006 18:05:24 GMT 1
Natten er faldet på, men dybt ude i himlen kan man stadig se det røde lys fra solens sidste fangearme på himlen, solen har svært ved at give slip. Men mørket blivere dybere og dybere. Dem som kender stjernerne ville undre sig denne aften, stjernerne har rykket sig. Der er ingen måne på himlen, den kom aldrig og himlen er skyfri, dette varsel er ondt. Landsbyen langt ude på bøh-landet er stille og en tåge indhylder landsbyen som fange arme og ingen lyd kan høres.
Måne mærker hjertet banke hurtig i sin krop, dette var det varsel hun havde ventet på. Snart ville månen komme op på himlen, rød som blod. Måne trak kappen tættere omkring hende og slog hætten ned, hun stod ved ingangen til byen, ved det første hus og tøvede.
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 10, 2006 18:09:51 GMT 1
Valtomir dukker op ved siden af Måne imens at han spændersine armbeskyttere strammere, og ser så skævt smilende på hende og siger, "nårh Måne... Hvad hr du nu for dig, og hvordan kan jeg hjælpe...?" Han ved at der hvor Måne er, sker tingene, så han gør sig forberedt på hvad som helst, *og denne gang i en forladt landsby... Interesant!*
|
|
|
Post by Elina on Oct 10, 2006 18:12:01 GMT 1
Elina sukkede. Endnu et offer, endnu et næmt måltid. Med en vandt bevægelse tørrede hun det sidste blod af sine kinder, og slikkede omhyggeligt sine fingre. Hun forlod liget på sengen, og lagde huset øde. Udenfor ramte kulden og vinden hende som et slag, og hun gispede. Noget var forkert denne aften. Hendes røde øjne glimtede i skærret fra stjernerne, da hun undrende så op på det store legme. *Jeg må hellere komme videre* Tænkte hun, og begyndte at gå mod udkanten af landsbyen.
|
|
|
Post by NightChild on Oct 10, 2006 18:16:03 GMT 1
Angela har en bog i hånden og læser fordybet i den og gik hvor hende fødder tog hende. Hun havde ikke snublet end gang, hvad undrede Angela lidt, men hun var for facineret af bogen af hun bare læste videre. *jeg skal finde disse ingradienser..* Angela stoppede pludselig, hvad havde fået hende til at stoppe. Angela slap bogen og så sig omkring. "Ingen spøgelser ingen folk.. øde.." Angela gik to skridt videre men stoppede så igen og rynkede panden, der var et eller andet galt her. Angel høre stemmer og smiler "Valte.." Smiler Angela og går videre mod lyden og husker at gemme bogen ind i hendes kjoleliv igen
|
|
Micke Devilmann
Tjener
Love is a name sex is a game forget the name and play the game
Posts: 205
|
Post by Micke Devilmann on Oct 10, 2006 18:16:12 GMT 1
Micke kom løbende hen imod Måne han havde set at stjernerne var flyttet sig men vidste ikke hvad det betød da han kom hen til hende var han helt forbustet og hans sved på panden forsvadt "hvad.. sker der?" ifik han sagt han bukkede sig lidt ned for at strejke lidt ud
|
|
jay
Tjener
Pendragon
Posts: 281
|
Post by jay on Oct 10, 2006 18:21:40 GMT 1
jay kom vandrende op mod byen mens han sparkede til en sten så den fløj lidt frem og han fulgte efter den og sparkede endnu engang til den. i dag havde han igen sin hætte over hovedet og skyggerne var tunge så hvis man ikke kendte ham ville man ikke vide hvem det var... han sparkede sten lidt langt og så op efter den da han opdagede nogle andre stå i udkanten af byen. en hel lille forsamling. *hvad sker der mon her? og valt snakker med måne igen* jay gik hen imod dem og stoppede op omme bagved dem uden at sige noget
|
|
|
Post by Skaberen on Oct 10, 2006 18:25:51 GMT 1
Måne smiler til valte af hans bemærkning og til Micke bagefter. "Hvis i ikke har mærket det, så vil jeg forklare... idag vil en gud besøge denne verden.." Det sidste blev sagt fast og roligt mens øjne flakkede af nervøsitatet. "Vi ved ikke hvilken af.... Men Guden har gjordt denne spøgelsesby øde, og idag har dagen for at modsætte sig denne gerning og skabe liv.." Det sidste blev sagt stille og Måne så mod himlen. "Månen er her ikke.. men det vil den komme, halvrund og rød som blod.."
|
|
Micke Devilmann
Tjener
Love is a name sex is a game forget the name and play the game
Posts: 205
|
Post by Micke Devilmann on Oct 10, 2006 18:31:09 GMT 1
Mick gyste ved tanken af månene *godt det ikke er mig der er månene* tænkte han lidt i sjov men så så på Måne "vil denne gud gøre os fortred?" han stilte mange spørgsmål han havde jo aldrig oplevet noget lignede
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 10, 2006 18:34:04 GMT 1
Valtomir slår sine næver sammen og griner kejtet, "en gud siger du!? Jeg glæder mig allerede!", *en gud!? Den største udfordring til tider!* Han begynder at remse sine magier igennem for at kunne overraske enhver fjende, *først vind, så vand, dernæst lamme og så angribe med ilden...* Og sådan blev han stående i nogle sekunder.
|
|
jay
Tjener
Pendragon
Posts: 281
|
Post by jay on Oct 10, 2006 18:35:37 GMT 1
jay kiggede op mod himlen da han hørte hvad måne havde sagt og opdagede ganske rigtigt at der ikke var nogen måne selvom det var skyfrit... men himlen så bare i det hele taget meget anderledes ud syntes han jay kigger igen ned og ser på måne og de andre som stod lige foran ham med kun to meter mellemrum og ventede hvad de syntes der var stadig ikke kommet en lyd fra jay
|
|
|
Post by Arkzarth on Oct 10, 2006 18:40:40 GMT 1
Ark gik langsomt med faste skridt mod de 5 skikkelser med et nysgerrigt blik mens han så solen gå, hvilket det ikke var men han har jo været i skoven hele dagen og glemmer tiden... men han blev hved med at gå uden at han hørte hvad måne sagde... derfor tog han det roligt... for hvergang månen er rød lige meget i hvilken form bliver han et ukontrolabelt uhyr...
|
|
|
Post by Skaberen on Oct 10, 2006 18:43:03 GMT 1
Måne overvejede Mickes spørgsmål og trak så på skuldrene. "Det er en gud.. vi er små flammer som alligevel dør hurtig.. men vi er bestemt for at være vidne til dette... der er en profeti i hele det her.." Månes stemme døde hen og hun huskede profetien i bogen som heksen havde. "En flamme til en hvid ulv og tre varulve som leger, i den røde månes lys som et flammehav. Hendes genkomst over os alle, og hendes genskabelse i os som er sande. Den drabelige og den to gange levende, de alle skal se på hende og finde. ..Svaret..tror jeg det sidste var.." Måne var usikker og hende stemme havde stopper mange gange, hun havde svært ved at læse ordene da de var tværet ud. Men hun huskede dem ellers godt nok til at give mening. "Jeg er den hvide ulv..." Smiler Måne
|
|
|
Post by NightChild on Oct 10, 2006 18:45:53 GMT 1
Angela er nu nået helt hen til dem og høre Månes sidste ord. Hvem er jeg mon så? Angela knyttede uvilkårligt hånden i frygt, måske en af varulvene? Angela bed sig i læben og stilte sig ved siden af Måne også, men huskede ikke at se hende i øjne. "En rød Måne.. er den fuld?" Spørg Angela uden at vente svar, hun havde ikke lyst at blive varulv.
|
|
|
Post by Elina on Oct 10, 2006 18:47:06 GMT 1
Elina følte hun måtte væk. Byen her gav hende myrekryb. Hun gøs. Hurtigt bar hendes lange ben hende gennem de tomme gader. Med en langsom bevægelse fik hun lukket den sorte kappe om sig, og trukket hætten op så den dækkede det lyse hår. Da lyden af levende væsener nåede hendes ører, stoppede hun op. Nu kunne hun se dem. Dødelige, de fleste af dem, og hun forsatte sin gang. Dog havde hun ikke i sinde at stoppe for en snak. Hun nåede flokken, og sænkede blikket. Ingen skulle se hendes vilde, røde øjne.
|
|
Micke Devilmann
Tjener
Love is a name sex is a game forget the name and play the game
Posts: 205
|
Post by Micke Devilmann on Oct 10, 2006 18:47:35 GMT 1
"er jeg så den ene varulv der leger eller hvad?" siger han kort han var jo den 4 ældste varulv hn tænkte sig lidt om *dette er forvirende* tænkte han og kigget op imod himlen mens han så hen på noget vand og han kløede sig i nakken
|
|