|
Post by Skaberen on Sept 28, 2006 19:10:36 GMT 1
Månen stod fuld på himlen og stjernerne blinkede ned til de dødelige mange mil og århundrede fra hver og en, som en hån mod deres korte liv på jorden. Solen var for længst gået ned, og inde i landsbyen kunne man dufte mad fra de tusinde af mennesker som hyggede sig i deres hjem, mens sulte dyr tuede i nattens isende vind, som tusindere af knive gennem luften. Frost havde lagt sig på græsset rundt om det hvide tempel og roserne som dækkede væggende som spindelvæv var lukkede og så tamme ud med deres næsten sorte farve. Dråber hang som små minder mens de tunge døre var åbne, inden for gik med det samme en dejlig følelse igennem en, som en moders arme, en hjem følelse. Duften af lavendel og ild, kunne duftes og brød og vins munderhed fyldte alterbordet, dette var til sulte som var kommet til dette tempel.
En enlig skikkelse løber ind mellem portene og falder halvvejs i gangene for at komme hen til alter bordet og fråse brødet mens ansigtet er gemt under hætten
|
|
|
Post by fleur on Sept 28, 2006 19:24:19 GMT 1
zakuro kommer gående og ser det er månen er fuld og ser på sig selv hun kan se hun er ved at forvandle sig til en varulv lidt efter lidt står der ikke nogle zakuro mere men en varulv som ser rundt efter nogle at slå ihjel og smader sinne klør ind i træet i mens hun hylder i månen
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 28, 2006 19:29:10 GMT 1
Valtomir kommer gående ud af skyggerne og nærmer sig templet. *Jeg må undersøge hver en krog af denne her verden, så hvorfor ikke i dette tempel!*, og med disse tanker gjorde han sine magier klar, for hans 6. sans fortalte ham at der var noget galt...
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 28, 2006 19:33:49 GMT 1
Skikkelsen, som tilfældighvis er Måne gumler brød i sig, man kan se hendes kjole sidder løst på hende og hun ikke har spist i lang tid, mens hendes krummer blander sig i hendes hår og kjoles folder. Måne smiler træt og hælder vin op på alteret med rystene hånd mens hun hurtig tager den ene slurke efter den anden, hun bruger sit eget bæger som er sølv og med en masse tegn på
|
|
|
Post by fleur on Sept 28, 2006 19:39:34 GMT 1
varulven zakuro kommer hopper et stort hop hen på tempelt og smader sin klør rundt der iden uden at ha set måne men hun kunne lugt der var nogle og ville vide hvem så hun prøver på at finde måne
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 28, 2006 19:41:57 GMT 1
Valtomir ser en stor skikkelse springe hen til templet og han hopper en meter op i luften af forskrækkelse, *WAH! Hvor i alverden kom DET fra!?* Han tager godt fat i sin le og løber hen til templets indgang.
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 28, 2006 19:44:44 GMT 1
Måne ser pludselig op og ser en varulv og måber nogle gange før hun overvejer at skrige... "Arg........" Skriger Måne, uden helt at tænke på at tie stille og løber om bag alteret for at gemme sig under det som et lille barn, igen glemt sine store kræfter. "arhg... dum dag.." Mumler hun med tåre ned at kinderne
|
|
|
Post by fleur on Sept 28, 2006 19:51:40 GMT 1
Zakuro høre måne og hopper ned mod hende og slår ud efter hende med sinne klør og man kunne se den ikke var venlig lige nu og her
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 28, 2006 19:53:25 GMT 1
Måne skriger højt og kravler væk, som bliver til at hun ruller halvvejs ned af trappen på den anden side og lander på ryggen og stirre op på varulven med store øjne.. "Dumme dig.." Skriger Måne til varulven og overvejer at skrige videre, men løber istedet, halter, mod udgangen
|
|
|
Post by fleur on Sept 28, 2006 19:56:22 GMT 1
da zakuro ikke rammer løber hun efter måne og prøver at slå klørerne i hende med et rasene blik på hende da zakuro ville ha blod og det skulle gå hurtigt meget hurtigt
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 28, 2006 19:56:35 GMT 1
Valtomir ser en varulv angribe måne! Han ved straks hvad han skal gøre! Da Måne er på vej ud af døren stiller Valtomir sig i vejen, med leen pegende imod Zakuro, som han faktisk slet ikke kan genkende, "vig bort bæst! Du får ikke lov til at røre måne!"
|
|
|
Post by Shade on Sept 28, 2006 19:59:04 GMT 1
rakkel sad oppe i et trl nær yudgangen og overskuede spektaklet. hendes hvide ulv stod nu pludselig bag valtomir og logrede med halen.
|
|
|
Post by fleur on Sept 28, 2006 19:59:05 GMT 1
zakuro prøver på at hopper over valtomir og slå klørerne efter han hovede da hun nu var godt rasene på ham fordi han stiller sog o vejen for hendes mad og bliver bestemt ikke glad for det
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 28, 2006 20:00:22 GMT 1
Måne ser ikke val men kravler bare videre, på alle fire, uden at tænke på at løbe og kravlere videre ud i natten, for så at glide i frosten og ramme jorden hårdt så hun for næseblod.. "Av.." Mumler Måne og gnubber sin næse, helt glemt faren. Men så lugter hun istedet varulven og spærre øjne op, hvad var det dog hun gjorde? en varulv i templet, aldrig godt. Måtte beskytte... varulven.. "Nej.." Mumler Måne som normalt uden at vide hva hun siger nej til og sætter sig på numsen og bedømmer varulven, om den er uden for eller ej fra templet
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 28, 2006 20:05:26 GMT 1
Valtomir blokerer varulvens slag med hans le, men han kan mærke at bæstets styrke overgår ham, *okay! magi! NU!* Han peger på varulven og råber nogle mystiske ord! ((paralycere: paralycere dit offer ved at pege på personen.)) *Kom nu bliv lammet! Bliv lammet dit dumme dyr!*
|
|