|
Post by fleur on Sept 28, 2006 21:32:02 GMT 1
Zakuro kan lugte der kommer 2 men løber sin vej da hun ikke havde mange krafter tilbage og i måne kan man høre hende hyle iden hun forsinvder ud af syne
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 28, 2006 21:33:53 GMT 1
Måne smiler træt og sætter sig træt ned på græsset som gør hendes kjole våd af dug. "Som hun dog kan hyle.. Til Månebarnet som ser ned på hende og smiler af glæde over nogle prisskynder hans tilstedeværelse.." Månes øjne blev fjerne da hun tænkte på hendes fortid
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 28, 2006 21:35:48 GMT 1
Valtomir ignorerer Rakel og går over til måne. Da han er nået helt hen til hende lægger han hårdt en hånd på hendes ene skulder og spørger hende så med en lidt kold stemme, "hvad er du egentlig ude på..!?"
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 28, 2006 21:37:11 GMT 1
Måne bliver med det samme nervær og hun ser spørgende på ham.. "ehm.. a hva?" Spørg Måne fraværende og ryster hans hånd væk, hvad mente han dog? Måne var forvirret men prøvede ikke at rejse sig, hun var for træt og hendes smil var tamt
|
|
|
Post by Shade on Sept 28, 2006 21:39:14 GMT 1
hun sukkede og røstede på hovedet. *hvorfor skal han altid være så kattens besverlig!?* hun satte sig på hendes ulv der sov.
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 28, 2006 21:39:43 GMT 1
Valtomir trækker et lille brev op af sin lomme og vifter med det foran Måne, "du har fjender måne... Fjender som ved hvad du leder efter...! Og hvis du ikke snart fortæller mig hvorfor du er rundt omkring og finde underlige ting, imens at du får mig og andre til at gøre ting for dig, så får du meget snart en fjende til!" Valtomir ser ikke vred ud, bare kold... Tålmodigt afventer han Månes forklaring...!
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 28, 2006 21:42:07 GMT 1
Måne ser først undrene på ham, men så forvirret, tilsidst bange og den sidste følelser var langt nok inde til ikke at vise sig, vrede. "Hmm... det er en lang forklaring..." Svarede Måne undvigende og hapsede ud efter brevet for at se det mens hun fortalte videre. "Hvis du vil have et svar, skal du love aldrig at fortælle det videre og gøre alt hvad der er i din magt for at vogte over... ehm.. ting.."
|
|
|
Post by Shade on Sept 28, 2006 21:46:57 GMT 1
Hun smilte for sig selv. valte var uforståelig og kilde til evig undren. men moske var han en af de sjælne ting der bare ikke skulle forstås. hun traskede ind mellem nogen træer og forsvandt... //out
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 28, 2006 21:48:59 GMT 1
Valtomir tager brevet til sig igen og ryster på hovedet. "Nej Måne! Jeg nægter at give dig mit ord før at jeg har hørt en forklaring...!" Så tager han et par skridt væk fra Måne og ser mistænkeligt på hende, "når vi ses igen har du fundet en ordenlig forklaring! For ellers vil jeg ikke beskytte dine ting men STJÆLE dem! Forstået!?", og med disse ord forlader han templets område...
//out
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 28, 2006 21:51:24 GMT 1
Måne sukker tungt og ved at hun næppe kan lyve for ham, men hun vil prøve til den tid. "Far vel med dig så.." Mukker Måne og gaber højlydt mens hun ligger sig til at sove på gulvet.
//out
|
|