|
Post by Arkzarth on Sept 29, 2006 16:22:25 GMT 1
Arkzarth kom stille gående med sin ulv, mens han fægtede med sit ene sværd ud i luften... og kiggede rundt på træene som tårnede sig op ved hans side...
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 29, 2006 16:26:12 GMT 1
Måne lister sig bag ved ham mellem alle trænerne, hun var for en gangs skyld i godt humør. Hun fniser lidt og løber efter Ark når han kom for langt væk, mens hun hele tiden holdte øje med ulven, hun elskede ulve. *hmm måkse kan jeg vinde den over på min side... min.. nej det synd.. næsten..*
|
|
|
Post by Arkzarth on Sept 29, 2006 16:34:47 GMT 1
Arkzarth bemærkede ikke noget og gik, bare videre, indtil han kom til en lille kilde hvor han satte sig ned og drak lidt, ulven snuste lidt og drak så også lidt vand, mens Ark bare sad og kiggede op i den mørke himmel, og mumlede for sig selv "det kan ikke tage lang tid før fuldmånen kommer" og rejste sig op igen og gik hen mod en stor sten og satte sig på den... mens hans ulv stadig drak vand...
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 29, 2006 16:38:27 GMT 1
Måne ser Ark gå væk fra vandet og overvejer bare at springe frem og overraske ham, men lader vær og kalder så istedet på hendes magi og begynder forandringen til en hvid ulv. Tøjet falder af hende og hun har nu hvid pels og en god snude som med det samme lugter en anden ulv og en fremmed. Måne lunter frem af hendes skjul og mod den anden ulv som den blidt puffer til..*mon den kan forstår mig.. har endnu ikke lært ulve sprog, for doven..*
|
|
|
Post by Arkzarth on Sept 29, 2006 16:42:14 GMT 1
Ark ligger mærke til den hvide ulv der puffer til hans ulv og betragter dem begge, mens hans egen ulv laver et lille spjæt af foskrækelse og falder igen til ro da den bare ser det er en anden ulv og begynder at lugte lidt til den og glemmer helt hvor den er. Mens sidder Ark bare og og mumler "ulve er sgu løjerlige og laver et smil og kigger op mod himlen.
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 29, 2006 16:45:02 GMT 1
Måne smiler på ulve maner, og hyler mod himlen i et højt råb af glæde og kaster sig over ulven til leg, hun er jo stadig et barn, mens hun snapper for sjovt efter den anden ulv, uden at ville skade den. *hmm.. måske kan jeg lokke den væk fra ejeren.. så kan den være min... min... nja..* Måne var usikker
|
|
|
Post by Memory, 306. on Sept 29, 2006 16:45:41 GMT 1
Oath traskede gennem skoven, de store, tykke grene slog ham i ansigtet, men han var ligeglad. Han var i godt humør, men var dog lidt ensom. Han så glad ud, men dog gav han ikke helt slip på det hårde greb han holdte sine følelser i. Han hoppede op på en gren, og satte sig ned på den. Hvorefter han kiggede lidt rundt i skoven. Et lille stykke væk fra ham kunne han skimte to andre personer. Han hoppede straks ned fra grenen og gik over imod skikkelserne.
|
|
|
Post by Elina on Sept 29, 2006 16:47:50 GMT 1
Elina opfanger den svage lyd af rislende vand, en kilde ! Hurtigt løb hun gennem de tætte grene, rev sig, men hun var ligeglad. Det var så længe siden hun havde haft sine hænder i rent vand. Hun nåede frem til en lille lysning hvor en dreng og to ulve pjattede. Med et smil stoppede hun op, og så sig om efter flere. Hun hadede når andre kom frem senere.
|
|
|
Post by Arkzarth on Sept 29, 2006 16:50:48 GMT 1
Ark's ulv begynder også at lege, mens Ark bare sidder og glor på men han går dog stille hen mod det legende par, og tænker "jeg holder mig lidt i baggrunden så de ikke bliver forstyrret " og kiggede op mod den sorte nattehimmel, "max ét kvarter så kommer der fuldmåne på, og så forvandler jeg mig" og fulgte stadig med de lagende ulve...
|
|
|
Post by Memory, 306. on Sept 29, 2006 16:53:56 GMT 1
Oath var næsten henne ved de andre, da en tanke strejfede ham. Hans ansigtsudtryk ændrede sig fra at være glad, til at være meget alvorlig. Han sukkede højlydt og forsvandt hurtigt ud af skoven.
//out
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 29, 2006 16:55:54 GMT 1
Måne stopper pludselig legen og hyler mod himlen igen, hun kunne mærke månen var påvej og hun hadede denne tid. Det var aldrig godt. Måne snuste lidt i luften og vejede om hun skulle smutte eller gøre andet, og det var der hun genkednte lugten, varulv. Måne så mod Ark med et lynende blik og løb mod ham hurtig for at lugte om hun lugtede rigtigt, hvis det var rigtigt, blev hun nød til at holde månen væk.
|
|
|
Post by Elina on Sept 29, 2006 16:58:53 GMT 1
Med fødderne i det isnende vand, så hun på de andre. Deres leg førte dem væk fra hende. Næsten som havde de ikke set hende. Lyden af grene der raslede i træernes toppe. Hun så op. Intet at se, og hun smilede for sig selv inden hun bukkede sig ned i vandet, som den uskyldige pige hun var. Hun vaskede sine beskidte tæer, og ankler.
|
|
|
Post by Arkzarth on Sept 29, 2006 16:59:29 GMT 1
Ark fik øje på ulven der kom løbende mod ham, han reagerede ikke, månen var hved at komme, han stod og skælvede og hans gule øjne kiggede tomt ud i luften, det varede godt nok ikke længe nu.
|
|
|
Post by Skaberen on Sept 29, 2006 17:01:43 GMT 1
Måne springer på Ark og slikker ham i ansigtet for at holde ham i hans form mens hendes skikkelse igen begyndte at blive normal og Måne stod og kyssede ham. "Ikke forvandle dig... nej.." Bær Måne og prøver at få ham til at bevare konsentrationen.
|
|
|
Post by Arkzarth on Sept 29, 2006 17:04:21 GMT 1
Ark kunne ikke føle han blev stående lammet og kiggede stadig tomt ud i luften hans vejr trækning blev langsom og dyb... hand faldt bagover og lå i kramper...
|
|