at mestre

[wylfenstain]

bahamut gik inde i skoven for sig selvhan havde noget forbinding for hovedet og det var blod ud fra det han gik og gemte sig selv *hvorfer er jeg også sårdan et misfoster* han gik og sparkede til nogle trærer

[Skaberen]

Måne var i godt humør idag og hun nynnede for sig selv. Hun havde håret slår ud og hendes krøller var for en gangs skyld redt, mens hun smilter stort, hendes blå øjne søgte bunden efter blomster og finder hurtig en lilla og en rød rose som hun plukker og sætter om bag øret.
"Så smukke.."
Mumler Måne, for en gangs skyld som en lille pigen som hun er.

[wylfenstain]

bahamut går for sig selv og da han pludselig falder sammen skriger han af smerte men rejser sig op og fortsætter hvidere rundt *hvorfor mig* han finder en sten og kaster den efter en fugle redde dog uden at ramme

[Skaberen]

Måne ser hurtig op da hun høre et skrig og et æble i hendes hånd falder ud.
"Ehm.."
Mumler Måne til sig selv men begynder så hastigt at gå mod lyden at skriget, til hun ser drengen..*typisk jeg skulle møde ham dog.. hehe... jeg skal overraske ham..* Måne smiler lumsk og lister mod drengen for at kilde ham

[wylfenstain]

da bahamut ikke rammer raden bliver han sur og skyder en smule ild efter reden så den brander han fortsætter igen rundt og stopper op et par gange i smerte kramper

[Skaberen]

Måne ser bekymret på drengen, men da han skyder efter reden bliver hun sur og skyder hurtig kulde mod reden, så ilden forsvinder.
"Dumt..:"
Mumler Måne lavt men lister så bare videre efter drengen og overrakser ham.
"Bøh..."
Ler Måne stort

[wylfenstain]

bahamut havde lagtmærke til at ilden fosvandt så han blev ikke det store forskrækket ''gå med dig''siger han skabt og vender sig om og var ved at gå i knæ på grund afsmerte

[Skaberen]

Måne ser bekymret på ham og dukker sig ind under hans arm så han kan holde ham oppe og prøver at ligge ham blidt ned.
"Hvad er der med dig?"
Mumler Måne bekymret og aeer drengen over håret

[wylfenstain]

da måne rører hved ham laver han et ryk ''lad mig være''siger han ondt og kigger væk ''der er ikke noget galt er bare kommet tilskade efter en kamp'' løj han og forsygte at rejse sig om men faldt igen

[Skaberen]

Måne ser bekymret på ham og sætter sig ned ved siden at ham og holder ham nede hvis han skulle prøve at komme op igen.
"Hva der sket..."
Spørg Måne bekymret og begynder at rykke på hans bandacher så hun kan se hvad skaden er. *hvorfor skal drenge altid være så selvsikre og dumdristige..*

[wylfenstain]

''jeg var bare op og slogs og fik en hammer i panden og har mega ondt'' løj han igen og lidt blod løb ned fra forbindingen *bare hun ikke opdager det* han prøvede at skubbe hende væk men var for svag

[Skaberen]

Måne lyttede ikke til ham og overvejede at gå ind i hans sind for at finde sandheden, men var for træt selv, så hun fjernede forbindingerne og så..
"Ad... du har horn.."
Siger Måne og prikker lidt til dem mens hun både er facineret og væmmes.
"Skal jeg save dem af.. eller heale dig, så du ikke bløder?"
Spørg Måne mere til sig selv end drengen mens hendes hænder allerede var begyndt at heale af sig selv

[wylfenstain]

''NEJ'' skreg han ind i hende og skubbede af alle kræfter han gjorde alt for at komme fri han skubede og skudede han glemte helt han kunne styre ild fordi han var så fusreret

[Skaberen]

Måne skubber ham brutalt ned igen og giver ham en syngende lussing.
"Hold op med at skabe dig..."
Hvæsser Måne ned i hans øre og holder ham fast ned til jorden mens hun begynder at heale hans horn, så de stadig er der, men så kødet uden om dem ikke bløder.
"Du burde takke mig... og tikke mig om at skære dem af.."
Det sidste forblev en mumlen

[wylfenstain]

da hun brugte magi på ham blev han het histerisk ''du skal ikke heale mig din kælling'' denne gang huskede han og fyrede en enorm ildkugle mod hende