Post by Skaberen on Sept 13, 2006 20:00:54 GMT 1
Guden, Den Store Skaber
Gud skabte verden og mennesket Adam og Eva til at gå på den, Eden kaldte de den da der intet ondt fandtes eller var skabt endnu. Gud skabte dyrene til at befolke jorden og kaldte dem ved gude navne, hvor de derefter blev kaldt til navne af Eva som gav dem et menneskeligt navn.
Dyrene befolkede jorden også kendt som Eden og levede i en lykkeligt stund med Eva og Adam.
Men Eva blev forledt af en slange, en syndens slangen, for en ting som Gud havde lært i denne lektier var at ingen blev født onde kun en kan blive født ond og det er det onde selv, synden.
Syndens slange forledte Eva til at tage et æble fra kundskabens træ og hun bed og fik kundskaben, som Guden havde nægtet dem.
Hvorfor havde Gud nægtet hans børn kundskaben – jo fordi Kundskaben er roden til alt ondt. Og nu var Eva den første som fik kundskaben og hun var den første som fik sit blodoffer, fordi mennesket ikke var beregnet til denne kundskab.
Eva kunne mærke hendes blod mangel af blev den første vampyr som ønskede mere blod for at opveje det hun tabte, nu da hun ejede kundskaben vidste hun også hvordan. Hun vildledte Adam til også at spise af kundskabens træ og Adam gjorde og fik sin egen kundskab som handlede om jagt og kamp. Han begyndte at føle sin nøgenhed og gemte sig bag buske og træer og jagtede dyrene og bragte Eva blod fordi hun blødte, og da blodet stoppede kendte de til elskov og elskede hinanden og ingen anden da de var de eneste mennesker i Eden.
Gud mærkede Kundskaben fra træet blive plukket og blev sur, en menneskelig følelse, så hørte han om besudlesen om deres elskov og blev rasende, en menneskelig følelse. Gud kom til Eva og Adam og sendte dem ud af Eden og Eva og Adam græd første gang i deres liv over det de havde tabt og sagde at dette var deres Eden og hjem. Gud fik medfølelse, en menneskelig følelse, og drog i stedet bort fra Eden og gav slip på elle dyr og planter som siden hen fik deres eget liv uden hukommelse til at huske tilbage til dengang hvor alt åndede fred.
Eva og Adam græd i mange år over deres tab, men ved deres elskov voksede Evas mave dag efter dag og Adam frygtede Eva fordi hun formerede sig. Kundskaben lå dyb i Eva og hun vidste hun bar på et menneske skabt i Edens have, men dette menneske ejede også Kundskaben.
Eva voksede og med tiden fødte hun dette barn, nogle kaldte ham et Udskud, andre det første menneske, mens jeg kalder ham Guds søn og Edens skabning.
Edens skabning blev det første menneske og levede evigt mens hendes moder og fader døde af forfald. Edens skabning blev forarget over døden som bare sådan kunne tage folk og gjorde modstand, og gør hun stadig, mod dødens favntag. Hun var en skabning ingen havde sat før, dyrene frygtede hende og vandet trak sig tilbage fra hende og hvor hun gik blæste græsset for at komme væk fra hende, hun lod jorden føle dens første frygt. Hendes mave voksede og voksede og fødte det ene barn efter hinanden, men hun lod ikke deres fortid og Edens have fortælle til dem, men lod dem gå i uvidenhed mens hun blev Edens moder som fødte børn til evig tid for at befolke jorden, hun blødte aldrig hendes offer for hun besad ikke Kundskaben men Hadet og Vreden.
Mennesket befolkede hurtig jorden og de fleste glemte af de havde samme moder og elskede og Edens moder blev glemt i fortællinger om den grim kælling som tager spædbørn og spiser dem og suger deres blod. Edens moder blev den anden vampyr som fandtes og hun levede af blod fra uskyldige for at leve evigt.
Dette var en blodsynd, ligeledes var alle hendes børn og Gud blev vred. Han havde forsvundet fra Eden som mennesket nu kaldte Jorden, men fandtes stadig i følelserne og i instinktet. Derfor tog han igen til aktion da han så hvad Edens moder gjorde og ledte efter den vildeste og farligste ulv som fandtes. Gud kæmpede, snakkede og overbeviste ulven som han kaldte Blodrus, om at han var Guden selv og Blodrus skulle gøre hvad han sagde. Blodrus bøjede hoved, den første person Blodrus havde gjort det på og den eneste han ville gøre det hos. Gud gav Blodrus stærkere arme og et vildraseri som overgik alle andre ulves. Han gjord Blodrus til den første Varulv og Blodrus hylede mod månen som siges at få Varulvene til at se rødt.
Gud var tilfreds med sit monster og lod Blodrus have den første opgave, fin dræb og spis, Edens moder.
Blodrus ledte i mange dage, uger og måneder og til sidste fandt han Edens Moder i en hule hvor blod holdte hende i live og han blev forelsket og blev forvandlet til et menneske ved hjælpe fra Edens moder.
Ingen ved hvad Varulven og Edens moder lavede i de århundrede men tiden var glemt for dem. Nogle siger at Edens moder forgiftede hans sind til at elske hende, andre siger at Varulven elskede hende rigtigt, jeg siger at det var en sideeffekt fra Guden. Guden gav ham vildskab og blodrus, men han gav ham også instinkter og et hjerte så stort så det overvejede vildskaben.
Altid skal overveje hinanden
Men man høre mere om Blodrus og Edens Moder, fordi at Blodrus blev forledt af endnu en slange. Slangen som vi kalder Syndens slange og ingen ved hvad slangens ord var til Blodrus, men en ting er sikkert, Blodrus levede op til hans navn og satte i jagten efter Edens moder. Jeg gætter på at slangen hviskede om Edens Moders utroskaber.
Edens moder frygtede dette vilde bæst som før havde været hendes elske og flygtede men var stadig frugtbar og fødte børn men denne gang var børnene anderledes end de normale børn. Hun kaldte dem Skammens Børn og så til i rædsel da de besad lange spidse hjørnetænder og en trang efter blod og en vildskab og had til Varulven.
Varulven så Skammens børn og kaldte dem ved navn, Vampyrer. Og han blev bange og flygtede, men Guden så Vampyrerne og blev rasende og gik igen på Jorden og fandt den mest menneskelige ulv på jorden. Han smiskede, hviskede og råbte til hun - ulven forstod at han var Guden og han kaldte hende ved navn, Micha. Han forvandlede Micha til et menneske i kød og blod og første Micha og Blodrus sammen under fuldmånen og lod dem pare sig.
Micha blev velsignet af Gud og hun fødte en Varulv med den sideeffekt at Varulven kun kom frem ved en Fuldmåne.
Ingen ved hvor mange Micha fødte og ingen ved om hun stadig lever.
Men Vampyrene voksede i andtal og Varulvenes legender blev til virkelighed for mennesket som frygtede begge parter.
Varulvene prøvede at forklare mennesket at de var under Gud og ville beskytte dem, men mennesket jagtede dem med spyd og ild og Gud talte igen til Blodrus og huskede ham på at hans jagt ikke var ovre endnu og han aldrig måtte dø eller hvile før hans gerning var slut, og at alle hans børn måtte følge hans eksempel og rede Jorden for Vampyrerne som er urene og en blodsynd.
Således er Varulvenes tro for det meste, nogle fortolker den på andre måde end andre.
Gud skabte verden og mennesket Adam og Eva til at gå på den, Eden kaldte de den da der intet ondt fandtes eller var skabt endnu. Gud skabte dyrene til at befolke jorden og kaldte dem ved gude navne, hvor de derefter blev kaldt til navne af Eva som gav dem et menneskeligt navn.
Dyrene befolkede jorden også kendt som Eden og levede i en lykkeligt stund med Eva og Adam.
Men Eva blev forledt af en slange, en syndens slangen, for en ting som Gud havde lært i denne lektier var at ingen blev født onde kun en kan blive født ond og det er det onde selv, synden.
Syndens slange forledte Eva til at tage et æble fra kundskabens træ og hun bed og fik kundskaben, som Guden havde nægtet dem.
Hvorfor havde Gud nægtet hans børn kundskaben – jo fordi Kundskaben er roden til alt ondt. Og nu var Eva den første som fik kundskaben og hun var den første som fik sit blodoffer, fordi mennesket ikke var beregnet til denne kundskab.
Eva kunne mærke hendes blod mangel af blev den første vampyr som ønskede mere blod for at opveje det hun tabte, nu da hun ejede kundskaben vidste hun også hvordan. Hun vildledte Adam til også at spise af kundskabens træ og Adam gjorde og fik sin egen kundskab som handlede om jagt og kamp. Han begyndte at føle sin nøgenhed og gemte sig bag buske og træer og jagtede dyrene og bragte Eva blod fordi hun blødte, og da blodet stoppede kendte de til elskov og elskede hinanden og ingen anden da de var de eneste mennesker i Eden.
Gud mærkede Kundskaben fra træet blive plukket og blev sur, en menneskelig følelse, så hørte han om besudlesen om deres elskov og blev rasende, en menneskelig følelse. Gud kom til Eva og Adam og sendte dem ud af Eden og Eva og Adam græd første gang i deres liv over det de havde tabt og sagde at dette var deres Eden og hjem. Gud fik medfølelse, en menneskelig følelse, og drog i stedet bort fra Eden og gav slip på elle dyr og planter som siden hen fik deres eget liv uden hukommelse til at huske tilbage til dengang hvor alt åndede fred.
Eva og Adam græd i mange år over deres tab, men ved deres elskov voksede Evas mave dag efter dag og Adam frygtede Eva fordi hun formerede sig. Kundskaben lå dyb i Eva og hun vidste hun bar på et menneske skabt i Edens have, men dette menneske ejede også Kundskaben.
Eva voksede og med tiden fødte hun dette barn, nogle kaldte ham et Udskud, andre det første menneske, mens jeg kalder ham Guds søn og Edens skabning.
Edens skabning blev det første menneske og levede evigt mens hendes moder og fader døde af forfald. Edens skabning blev forarget over døden som bare sådan kunne tage folk og gjorde modstand, og gør hun stadig, mod dødens favntag. Hun var en skabning ingen havde sat før, dyrene frygtede hende og vandet trak sig tilbage fra hende og hvor hun gik blæste græsset for at komme væk fra hende, hun lod jorden føle dens første frygt. Hendes mave voksede og voksede og fødte det ene barn efter hinanden, men hun lod ikke deres fortid og Edens have fortælle til dem, men lod dem gå i uvidenhed mens hun blev Edens moder som fødte børn til evig tid for at befolke jorden, hun blødte aldrig hendes offer for hun besad ikke Kundskaben men Hadet og Vreden.
Mennesket befolkede hurtig jorden og de fleste glemte af de havde samme moder og elskede og Edens moder blev glemt i fortællinger om den grim kælling som tager spædbørn og spiser dem og suger deres blod. Edens moder blev den anden vampyr som fandtes og hun levede af blod fra uskyldige for at leve evigt.
Dette var en blodsynd, ligeledes var alle hendes børn og Gud blev vred. Han havde forsvundet fra Eden som mennesket nu kaldte Jorden, men fandtes stadig i følelserne og i instinktet. Derfor tog han igen til aktion da han så hvad Edens moder gjorde og ledte efter den vildeste og farligste ulv som fandtes. Gud kæmpede, snakkede og overbeviste ulven som han kaldte Blodrus, om at han var Guden selv og Blodrus skulle gøre hvad han sagde. Blodrus bøjede hoved, den første person Blodrus havde gjort det på og den eneste han ville gøre det hos. Gud gav Blodrus stærkere arme og et vildraseri som overgik alle andre ulves. Han gjord Blodrus til den første Varulv og Blodrus hylede mod månen som siges at få Varulvene til at se rødt.
Gud var tilfreds med sit monster og lod Blodrus have den første opgave, fin dræb og spis, Edens moder.
Blodrus ledte i mange dage, uger og måneder og til sidste fandt han Edens Moder i en hule hvor blod holdte hende i live og han blev forelsket og blev forvandlet til et menneske ved hjælpe fra Edens moder.
Ingen ved hvad Varulven og Edens moder lavede i de århundrede men tiden var glemt for dem. Nogle siger at Edens moder forgiftede hans sind til at elske hende, andre siger at Varulven elskede hende rigtigt, jeg siger at det var en sideeffekt fra Guden. Guden gav ham vildskab og blodrus, men han gav ham også instinkter og et hjerte så stort så det overvejede vildskaben.
Altid skal overveje hinanden
Men man høre mere om Blodrus og Edens Moder, fordi at Blodrus blev forledt af endnu en slange. Slangen som vi kalder Syndens slange og ingen ved hvad slangens ord var til Blodrus, men en ting er sikkert, Blodrus levede op til hans navn og satte i jagten efter Edens moder. Jeg gætter på at slangen hviskede om Edens Moders utroskaber.
Edens moder frygtede dette vilde bæst som før havde været hendes elske og flygtede men var stadig frugtbar og fødte børn men denne gang var børnene anderledes end de normale børn. Hun kaldte dem Skammens Børn og så til i rædsel da de besad lange spidse hjørnetænder og en trang efter blod og en vildskab og had til Varulven.
Varulven så Skammens børn og kaldte dem ved navn, Vampyrer. Og han blev bange og flygtede, men Guden så Vampyrerne og blev rasende og gik igen på Jorden og fandt den mest menneskelige ulv på jorden. Han smiskede, hviskede og råbte til hun - ulven forstod at han var Guden og han kaldte hende ved navn, Micha. Han forvandlede Micha til et menneske i kød og blod og første Micha og Blodrus sammen under fuldmånen og lod dem pare sig.
Micha blev velsignet af Gud og hun fødte en Varulv med den sideeffekt at Varulven kun kom frem ved en Fuldmåne.
Ingen ved hvor mange Micha fødte og ingen ved om hun stadig lever.
Men Vampyrene voksede i andtal og Varulvenes legender blev til virkelighed for mennesket som frygtede begge parter.
Varulvene prøvede at forklare mennesket at de var under Gud og ville beskytte dem, men mennesket jagtede dem med spyd og ild og Gud talte igen til Blodrus og huskede ham på at hans jagt ikke var ovre endnu og han aldrig måtte dø eller hvile før hans gerning var slut, og at alle hans børn måtte følge hans eksempel og rede Jorden for Vampyrerne som er urene og en blodsynd.
Således er Varulvenes tro for det meste, nogle fortolker den på andre måde end andre.
