|
Post by galadriel on Sept 25, 2006 11:37:43 GMT 1
Skovens tætte stammer, og bløde løv endte pludseligt, og man skulle passe godt på her. For tog man et skridt eller to for meget, ville man lide skæbnen af et fald på 200m ned ad skrænten og derefter lande i det klippefyldte vand under. Hun stoppede op, og lod blikket glide. Det var et ømt syn, hun aldrig i sit liv havde oplevet før. Det fortød hun nu. Vandets evindelige sammenstød med de skarpe klipper, gav en uhyggelig lyd, og mindede alt og alle om de forførende bølger der kunne lede én i døden. Måger kredsede om en lille krusning på søen, hvor laks sprang op og dumpede ned igen. Længe lod hun tankerne rulle med blikket fæstnet på de vridende fisk. Da hun vågnede fra sine tanker af raslende blade bag sig. Hurtigt løb hun ned af skråningen langs trægrænsen, ned til et fladere areal. Her gemte hun sig under et forkrøblet træ. Hendes skridt var hurtige og lydløse, og man skulle eje den bedste hørelse for at høre hende. Men duften af kvinde var ikke sådan at tage med sig.
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 25, 2006 13:37:55 GMT 1
Med lidt dovne og slæbende skridt kommer Valtomir gående hen til den høje skrant, som han lidt uintereseret kigger ud over. Meget havde han gået igennem i hele hans liv, men det chock som han fik igår havde skræmt ham så meget at han ikke tænkte på andet end sin slægt lige nu! *Hvad mente Måne med at Bahamut er min far!? Min far er ikke Bahamut! Og hvorfor skulle hun også tale på sådan en forvirrende måde!? ARG STRESS!!!* Han slog vredt sine næver sammen.
|
|
|
Post by Shade on Sept 25, 2006 13:41:43 GMT 1
Rakkel kom travene med blikket slået ned i jorden. hun gik bare rundt i øjeblikket med et tænksomt blik. hun trådte forkert og var ved at miste balancen ved kanten. "woooow!!"
|
|
|
Post by galadriel on Sept 25, 2006 13:43:49 GMT 1
Fra sin plads i krattet kunne hun se en rød kappe. "..En mand.." Mumlede hun lavt, og så interesseret på ham. Hver en bevægelse blev optaget om gemt i hendes hukommelse. Det var ikke så tit hun mødte andre mennesker, og hun hadede at være i kontakt med dem. Men som nu, hvor hun kunne undersøge dem, dét var sjovt. Hans hænder slog sammen, og hun blinkede forskrækket med øjnene. Måske var han en trussel for hende. Hun tog sin bue frem, og to pile. Den ene i munden, den anden spændte hun på buen og sigtede.
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 25, 2006 13:46:21 GMT 1
Valtomir ser hvad Rakkel laver og råber, "pas på!" Så trækker han hende bagud så hun ikke ryger ud over kanten! Bagefter slipper han hende og går med en sur mine væk fra hende, "hvad tænker du dog på!? Du kunne være faldet ned!" Han begynder at gå langs kanten.
|
|
|
Post by Shade on Sept 25, 2006 13:50:10 GMT 1
hun greb fat i hans kappe og hev ham tilbage med et veneligt smil. " du skulls nødig snakke. hvad laver dU? du kunne være faldt ned." hun klappede ham på skulderen igen. det var vidst ved at blive en uvane.
|
|
|
Post by galadriel on Sept 25, 2006 13:50:42 GMT 1
Hun smiler for sig selv da han nærmer sig, og hun får bedre sigte. "..Kom så, kom så, lidt tættere.." Hvisker hun, parat på hver bevægelse fra ham. Hun tog sig ikke af pigen, hun virkede uopmærksom, og typen der kun overlevede med nød og næppe. Efter hans bevægelse rykkede hun sig en smule, og solen skinnede hende i øjnene. Med et lille gisp slap hun pilen, der susede afsted.
|
|
Kaïsa
Nubi
I'll light a candle for my love, and just like the wind blows out the candle, time blows out my love
Posts: 64
|
Post by Kaïsa on Sept 25, 2006 13:53:17 GMT 1
Kaïsa kom gående, klædt i en helt sortkåbe, der lagdehende fuldstændig i skygge, så hendes ansigt ikke var til at se. Inde i skyggen rynkede hun på næsen i irritation. Aldrig mere kunne hun se solen, men ville leve under månen... I den venstre hånd holdt hun et stykke sammenkrøllet papir, med blåt blæk og snørklede bogstaver, der ikke umiddelbart kunne tydes. *En forbandelse uden lige...* Hun stoppede op, et stykke fra alt andet levende, og lukkede øjnene. Hendes hud var blegere end normalt, næsten helt hvid, men det generede hende ikke. Ikke så meget, i hvert fald. *Og der findes ingen, der kan ophæve den...*
Kaïsa åbnede atter øjnene, da hun havde stået stille et stykke tid og lyttet til vinden, der prøvede at trække hætten af hende, så hendes ansigt kunne blive mødt af solens stråler. Men hver gang det næsten var lykkedes, havde Kaïsa trukket den helt ned over øjnene igen. Nu stod hun og betragtede havet, længere fremme, hvor hvidt bølgeskum lå.
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 25, 2006 13:55:31 GMT 1
Valtomir river kappen til sig for at Rakkel skal slippe ham. Og takket være det når pilen lige præcis ikke at ramme hans brystkasse, men suser istedet forbi og efter lader en meget vred Valtomir. "Hvad i alverden...!?" Han trækker sin le og begynder at gå imod der hvor han tror pilen kom fra, *den idiot kan bare vente sig...!*, hvad han ikke ved er at hans retning er 2 meter ved siden af Galadriel.
|
|
|
Post by Shade on Sept 25, 2006 13:58:15 GMT 1
"huuuh? angreb?...." hun stirede ud i luften og hendes øjne glimtede nu grønligt et øjeblik. hun pegede hen imod galadriel. "den vej...jeg kan se hende"
|
|
|
Post by galadriel on Sept 25, 2006 14:01:09 GMT 1
Hendes ansigt blev panisk et øjeblik, men da manden gik den forkerte vej, blev hun helt kold igen. "..kom såå.." Mumlede hun og trak pilen ud af munden, for at gøre den klar til at blive sendt afsted, denne gang med et præcist mål. Pigen havde set hende, og hurtigt skiftede hun sigte. Hun havde hende på kornet. Affyrede. Vandt trak hun endnu en pil, og lagde den på buen.
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 25, 2006 14:04:08 GMT 1
Valtomir når at se en ny pil suse ud af krattet. Og pludseligt ser han Galadriel! Med et stort brøl kaster han sig imod hende for at holde hende fast, uden sin le! *Hvis hun forsøger at snigmyrde os må der være en god grund! Jeg må have hende i live så jeg kan udspørge hende!!*
|
|
|
Post by Shade on Sept 25, 2006 14:07:20 GMT 1
hun gabte. "amatør...." og tog et lille skridt til siden så pilen røg ved siden af hende. "typisk....skal jeg hjælpe dig valtomir?"
|
|
Kaïsa
Nubi
I'll light a candle for my love, and just like the wind blows out the candle, time blows out my love
Posts: 64
|
Post by Kaïsa on Sept 25, 2006 14:08:09 GMT 1
Kaïsa lagde ikke mærke til de kæmpende, al hendes opmærksomhed var vendt imod det skummende hav, som hun langsomt trådte nærmere, indtil hun stod på kanten til et fald imod klippefyldt vand, hvor bølgerne slog imod den stejle skrænt. Et fald herfra ville være dræbende. *Gad vide hvor manges liv er endt her...* Atter lukkede Kaïsa øjnene og lod vinden kærtegne sin kind, indtil den forrådte hende og forsøgte at trække hætten af hende. Da vendte hun den ryggen og gik væk fra kanten igen.
|
|
wylfenstain
Elementlisterne
styrke: 12 hurtighed: 8 precision: 8 magi: -3 sanser: 7 udholdenhed: 9
Posts: 151
|
Post by wylfenstain on Sept 25, 2006 14:09:00 GMT 1
bahamut kommer stille gående og ser sig om kring og for øje på valtomir *hmm* men tænker dog ikke over det og satte sig ved strand kanten ''adr''
|
|