|
Post by Soulreaper on Sept 25, 2006 17:10:20 GMT 1
Valtomir nænnede ikke at udspørge Adriel længere da hun vist ikke virkede så tryg ved hans spørgsmål, *tjah jeg ville have opført mig næsten lige sådan!* Så ser han på Rakkel og spørger tålmodigt, "øhm Rakkel...? Hvad er det som du ser på...?"
|
|
|
Post by galadriel on Sept 25, 2006 17:14:05 GMT 1
Hun så ned, og smilede så da hun så sin gåsehud. Med lange skridt gik hun efter sin blå kappe. Den lå stadig på jorden, hvor hun havde efterladt den. Hun svang den taknemlig om sig, og dækkede sin tynde halvnøgne krop og tatoveringer til igen. Hun så op på de andre med et tilfreds smil.
|
|
|
Post by Shade on Sept 25, 2006 17:17:00 GMT 1
hun pegede ud i luften uden at sige noget. ud i luften og hen på de røde øjne.
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 25, 2006 17:19:37 GMT 1
Valtomir lod ikke mærke til hvad Rakkel så, så han rystede på hovedet og sukkede, *nu gør hun det igen! Jeg tror bare at jeg skal lade hende være...* Han går nogle skridt fra hende med ryggen til og planlægger hvad han nu skal gøre, *det kunne være at man burde rejse ind imod byen... Og måske finde ud af flere informationer om de folk som jagter Måne...?*
|
|
|
Post by Shade on Sept 25, 2006 17:23:05 GMT 1
øjnene blinkede og der stod nu en hvid ulv og kiggede på valtomir, fugl, blade der bevegede sig..
|
|
|
Post by galadriel on Sept 25, 2006 17:24:32 GMT 1
Hun slår hætten op om sit ansigt, og gemmer sig i skyggen af den, men hendes varme smil lyser op. *Hvad mon han skulle?* Tænkte hun, *..hans kæreste sad jo dér..* Med et let tag fik hun svunget pile og buen over skulderen. Hun så Reaper lige ind i øjnene. Men da hun så ulven, trak hun buen og en pil frem. Straks havde hun den på kornet.
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 25, 2006 17:29:56 GMT 1
Valtomir får øjenkontakt med Adriel og lægger så mærke til at der er noget bag ham! Han vender sig om og ser en hvid ulv og kiggede på ham. Uden at fortrække sin alvorlige mine går Valtomir roligt imod ulven. Han giver tegn til Adriel om at hun skal lade være med at skyde.
|
|
|
Post by Shade on Sept 25, 2006 17:31:44 GMT 1
Ulven flappede med ørerne og knurrede igen af valtomir. Rakkel sad bare og kiggede stadig hen på ulven.
|
|
|
Post by galadriel on Sept 25, 2006 17:33:41 GMT 1
Langsomt sænker hun buen. *Hvad laver han?!* Tænkte hun, og går mod Reaper og ulven. Hun har stadig buen foran sig, klar til at spænde den ud, og lade en dødelig pil suse. Hun havde altid boet i skoven, og kendte til dyr og deres ondsindede væsen inderst inde.
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 25, 2006 17:37:36 GMT 1
Valtomir trækker på skulderne... Løfter sin hånd... Og paralyserer så ulven ved hjælp af sin magi! Ulven falder til jorden med et piv og Valtomir skærer ansigt da han synes det er synd for den, "jeg tror jeg smutter nu... Husk bare en ting piger... Dræb kun hvis det er nødvendigt...!" Så går han så langt baglæns han kan, imens at han holder magien, indtil at han er ude for rækkevidde og forsvinder ind i skoven.
//out
|
|
|
Post by Shade on Sept 25, 2006 17:40:41 GMT 1
Ulven ryknede på næsen med en knurren. rakkel kiggede stadig i øjnene på den. hun gik hen til den og ragte hånden frem. den rynkede på næsen og snuste så til hånden der i øvrigt duftede af mad. hun rejste sig og begynte at gå. ulven flappede med ørerne og gik efter //out
|
|
|
Post by galadriel on Sept 25, 2006 17:47:23 GMT 1
Hun lod blikket glide over havet. Dets bølger slog mod klipperne, og skabte stadig mere hvidt skum. Med et smil gik hun mod skoven hvor hun var kommet fra. "Underlig dag.." Mumlede hun.
//out
|
|
|
Post by Memory, 306. on Sept 25, 2006 17:48:08 GMT 1
Oath åbnede øjnene igen, han nød den friske havluft. Han smilede til sig selv, og rejste sig op. Længere henne, var der en masse andre mennesker. Oath stirrede på dem, som var de statuer. Hvorefter han tog et skridt, og derefter endnu et skridt, hen imod forsamlingen. Han trængte til selvskab. Han skulede lidt da de alle gik, men inderst inde var han også lidt ligeglad. De virkede lidt kedelige, han sukkede og kløede sig i håret. Og gik mod aftensolen.
//out
|
|