|
Post by galadriel on Sept 25, 2006 14:10:06 GMT 1
For sent så hun den røde kappe nærme sig, og hun nåede blot at rejse sig op. En duft hun meget sjældent havde duftet før dækkede hende, ligesom den røde kappe. Duften af mand. Hun blev overrasket. *..Hvorfor slog han hende ikke bare ihjel ? - eller i hvert fald bare prøvede..* Tænkte hun, med et undrende ansigtsudtryk.
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 25, 2006 14:16:17 GMT 1
Valtomir slipper Galadriel og går over for at samle sin le op. Bagefter han har smalet leen op peger han på Galadriel og siger alvorligt, "prøv ikke på at flygte eller jeg vil bruge magi imod dig!" Imens at han peger går han langsomt hen imod hende og spørger så, "hvorfor angreb du mig!?"
|
|
|
Post by Shade on Sept 25, 2006 14:17:38 GMT 1
hun stirede igen stift på galadriel og fik grønne øjne. "hmm...du er lidt halv bleg.....udskud....?" sagde hun med afsky i stemmen.
|
|
|
Post by galadriel on Sept 25, 2006 14:20:29 GMT 1
Hun ser koldt på ham, uden at svare. Med et lille knæk knytter hun hånden om buen. Disse mennesker var ikke som normale mennesker, der døde med det samme. Disse havde en grund til at leve, eller også turde de ikke give op. Hun smilede svagt, men gjorde ingen bevægelser, stod bare helt stille op ad træet.
|
|
wylfenstain
Elementlisterne
styrke: 12 hurtighed: 8 precision: 8 magi: -3 sanser: 7 udholdenhed: 9
Posts: 151
|
Post by wylfenstain on Sept 25, 2006 14:20:38 GMT 1
bhamut ser over mod dem ''hvad laver du valtomir''
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 25, 2006 14:24:09 GMT 1
Valtomir hører bahamuts stemme, og bliver lidt overrasket. Men han ryster bare diskret på hovedet og ignorerer ham. Så går han tættere på Galadriel, stadig pegende og imens siger han vredt, "jeg spørger kun en gang til! Hvorfor angreb du mig!?"
|
|
|
Post by Shade on Sept 25, 2006 14:26:28 GMT 1
"hun er vel sulten...en simpel udskud på enebane....thhh" hun stirede koldt på galadriel og trak en kniv.
|
|
|
Post by trivial on Sept 25, 2006 14:30:09 GMT 1
Marion kommer stille gående. Hun kigger sig omkring på de andre personer.
|
|
wylfenstain
Elementlisterne
styrke: 12 hurtighed: 8 precision: 8 magi: -3 sanser: 7 udholdenhed: 9
Posts: 151
|
Post by wylfenstain on Sept 25, 2006 14:30:51 GMT 1
bahamut rejste sig og gik hen mod galadriel ''hvad er det i laver hved hende'' han kigger fra valtomir til galadriel
|
|
|
Post by galadriel on Sept 25, 2006 14:32:39 GMT 1
Hun så ærgerligt på manden i den røde kappe. "Jeg er intet udskud." Svarede hun med myndig stemme. "..Og hvis jeg var sulten, var du død nu." Fortsatte hun med kold mine. Hun fjernede ikke blikket fra manden og hans kappe, ikke engang på de folk der kom til efterhånden, der åbenbart kendte den røde kappe.
|
|
|
Post by Soulreaper on Sept 25, 2006 14:35:54 GMT 1
Valtomir knurrer iriteret af Bahamut, "jeg udspørger blot en person som angreb mig...! Men hun vil ikke rigtigt give mig en grund så jeg gider ikke spilde mere tid på hende!" Så Valtomir stopper med at pege på Galadriel, vender ryggen til hende og går væk fra hende og hen imod kanten igen.
|
|
|
Post by Shade on Sept 25, 2006 14:36:45 GMT 1
"thh....det henger ikke sammen " knurrede hun. "du er en svag svekling der ikke kan ramme" sagde hun koldt og blottede sine hugtænder... (nej hun er ikke vampyr men de fleste i hendes familie er født med spidse hjørnetænder)
|
|
|
Post by trivial on Sept 25, 2006 14:37:35 GMT 1
*rare personer?... nej* Marions blik glider gennem dem alle og går derefter ud i siden hvor der står et træ, og læner sig op af det.
|
|
wylfenstain
Elementlisterne
styrke: 12 hurtighed: 8 precision: 8 magi: -3 sanser: 7 udholdenhed: 9
Posts: 151
|
Post by wylfenstain on Sept 25, 2006 14:39:04 GMT 1
''nå ikke andet'' siger han med en grimasse da han går så sætter han sig lidt væk fa de andre og begynder at rode sig i håret *ii hvad skal jeg gøre med de to her jeg kan sipelt hen ikke lade dem vokse længere snart kan jeg ikke gemme dem bag håret længere og så vil alle hvide jeg er en vandskabning*
|
|
|
Post by galadriel on Sept 25, 2006 14:41:41 GMT 1
Hun smilede da den røde kappe gik. *Kun pigen er dum nok til at udfordre døden..* Tænkte hun, og så på hende med et koldt blik. "Uvomi.." Mumlede hun på et andet sprog, og svang buen over skulderen, inden hun begyndte at gå. Hun gik i kanten af skoven, samme vej som den røde kappe.
|
|