|
Post by Skaberen on Oct 2, 2006 17:10:05 GMT 1
Måne ser undrene på ham, det var ikke meningen med spørgsmålet, men hun lod dog emnet falde. Måne gik hen ved siden af ham og smile på ulvamaner mens hun puffede lidt Ark på skulderen. >Mennesker er fjollede og ranglede og dummer.. du er ikke som dem. Måne smiler af sit eget påfund og ser hurtig væk, hun hader hun er dårligt til at lyve, så hun ser ud mod vandet også
|
|
|
Post by Jade Crystal on Oct 2, 2006 17:17:50 GMT 1
Jade sad på en klippe et stykke fra Måne og ark. hun kunne høre deres stemmer men lyttede ikke med i deres samtale overhovedet.. hun lod kort sit blik glide hen på dem og lagde mærke til 2 ulve.. den ene meget menneskelig og den anden helt hvid og minede mest af alt om en normal ulv.
|
|
|
Post by Arkzarth on Oct 2, 2006 17:17:56 GMT 1
Ark smiler og begynder stille at pive og lægger hovedet ned på forbenet og begynder stille og roligt at græde... man kunne ikke hører det med mindre mand stod lige hved siden af...
|
|
|
Post by Skaberen on Oct 2, 2006 17:21:06 GMT 1
Måne bliver overrasket og står lidt og piver sammen med ham, for hun for taget sig sammen til at bruge sindet igen. >du må ikke græde.. Hvisker Måne opgivende i hans sind mens hun hurtig kaster et blik på Jade, men hurtig tilbage på Ark. Hvad skulle hun gøre? Måne sukkede inden i og lagde hendes hoved ved siden ved ham og slikkede ham på næsen. >ikke græde.. Mumler Måne i hans sind igen
|
|
|
Post by Jade Crystal on Oct 2, 2006 17:22:38 GMT 1
Jade forstod slet ikke hvad det hele gik ud på med alt det slikkeri på næser og triste miner. hendes blik forblev utroligt undrende imens hendes sorte hår fløj ind foran hendes ansigt og bølgerne fra havet slog hårdt imod hendes sten.
|
|
|
Post by Arkzarth on Oct 2, 2006 17:27:02 GMT 1
(( Jade du kan ikke hører hvad vi siger vi er ulve))
Ark hører stemmen og gråden bliver mindre, men ser ligeså bedrøvet ud som før... Men han begynder at dirre med ørerne... og han så da Måne kiggede op og tilbage... Og han kigger den vej hvor Måne havde kigget og ser Jade... kigger ned igen og holder hele tiden ørene den vej hvor Jade sidder og ligger hovedet ned igen...
|
|
|
Post by Jade Crystal on Oct 2, 2006 17:31:24 GMT 1
(( glemte jeg lige )) Jade sukkede kort og lod sit blik vile på Ark da hun kunne se hans øre vendte imod hende. * sikkert en vareulv* hun så kort hen på Måne igen men lod sit blik være på vandet igen som lavede mærkelige små bølger midt i det hele hvor hun lod sit blik være.
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 2, 2006 17:31:53 GMT 1
Med hurtige skridt nærmer Valtomir sig vandet. Hans øjne er lidt trætte og han ser ud til at være i lige så dårligt humør som igår, *åndsvage ynkelige ubetydelige individer... Intet rager mig!* Vredt knytter han sine næver og når frem til vandkanten.
|
|
|
Post by Skaberen on Oct 2, 2006 17:33:19 GMT 1
Måne sukker opgivende, som må lyde sjovt på en ulv, men begynder så lavt at snerre af Jade. *typisk... dumme mennekser..måske skal jeg jæge hende væk...* Månes tanker for hendes snerren til at blive større og hun rejser sig op og går stolt hen mod Jade mens hun snerre og viser alle sine tænder, spidse tænder
|
|
|
Post by Jade Crystal on Oct 2, 2006 17:34:27 GMT 1
Jade ser en smule forskræket hen på Valtomir da han kommer løbende og der hvor hun før havde set var vandet blevet roligt igen. hun lægger mærke til hans sure mine og betragter ham kort. hun høre først månes snerren da hun er kommet et godt stykke hen imod hende. hun ser ikke spor overasket ud og ser bare en smule ligegyldigt på hende.
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 2, 2006 17:38:22 GMT 1
Først nu lægger Valtomir mærke til at der er andre i nærheden. ((DOH!!)) Han ser sig dovent omkring og viser på ingen måde fjendtlighed, men hvis nogen kom for tæt på, så ville han være klar til at fyre en magi af... *Flere åndsvage idioter med deres egne ligegyldige problemer... tsk! Jeg har brug for et ordenligt formål!!!*
|
|
Kaïsa
Nubi
I'll light a candle for my love, and just like the wind blows out the candle, time blows out my love
Posts: 64
|
Post by Kaïsa on Oct 2, 2006 17:39:05 GMT 1
Kaïsa havde en mørkeblå kåbe på, da hun roligt gik ned imod vandet. Mørket var ved at falde på, til hendes fordel, så hun kunne snart smide kåben, der var alt for varm. Med et tomt blik spejdede hun over den urolige vandoverflade der åbenbarede sig for hende lidt længere fremme, indtil det stoppede ved et klippespir. Bølgerne slog brysk imod klippespiret og dannede hvidt havskum der lagde sig på vandet, blot for atter at blive pisket op imod klipperne.
|
|
|
Post by Skaberen on Oct 2, 2006 17:42:17 GMT 1
Måne snerre videre og går videre hen mod Jade til hun står lige foran hende.. *skræmme væk... meget uhyggeligt.. spidse tænder.. mig farlig..* Måne troede ikke engang på sine egne ord og sukkede indvendigt, mens hendes snerren blev dybere og hendes øre blev rykket helt tilbage af vrede, Måne slog ud efter Jade med sin klo, uden at ville ramme
|
|
|
Post by Jade Crystal on Oct 2, 2006 17:45:12 GMT 1
Jade blev sidende og da Måne aligevel ikke ramte med sin klo så hun bare uforstående på hende. "hvad skulle det til for?" hendes blik gled kort over på Kaisa og en ordentlig bølje kom pludseligt op fra vandet og hen imod hende imens Jade ikke kunne lade vær med at trække en smule på smile båndet.
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 2, 2006 17:49:02 GMT 1
Valtomir så at Kaïsa ville blive ramt af en bølje, og da han jo trods alt arbejdede for kirken og hende, kunne han vel lige så godt sørge for at hun var tør. Han stiller sig hen ved hendes side og blæser vandet væk via magi. ((vind: laver en vind som evt. kan vælte modstanderen.)) Imens ser han på Kaïsa og smiler skævt, "vær hilset frue!"
|
|