Kaïsa
Nubi
I'll light a candle for my love, and just like the wind blows out the candle, time blows out my love
Posts: 64
|
Post by Kaïsa on Oct 2, 2006 17:49:17 GMT 1
Kaïsa betragtede roligt bølgen. Hun var for langt fra vandet til at blive ramt, medmindre det var en tsunami, og det lignede det bestemt ikke. Måske kunne den lige gøre hendes fødder våde, men det var ikke sandsynligt. Desuden forsvandt den jo nu, takket være Reaper. Dog undrede det hende, at bølgen var så stor. Den kunne umuligt være naturlig. Men, på den anden side, hvad var også helt naturligt? Så hun lod det forsvinde med bølgen. *Jeg må snart have noget at drikke...* Hun missede kort med øjnene imod horisonten, hvor solen var gået ned, inden hun løftede den ene hånd og lod ærmet glide væk derfra. Hendes unaturligt blege, hvidere end hvide håndled kom til syne. Nogle svage rifter kunne anes og det var kun et spørgsmål om tid inden de blev tydeligere... "Vær hilset." sagde hun, hendes stemme var tør og hæs, det gjorde ondt i hendes hals for hvert ord der krydsede hendes læber.
|
|
|
Post by Jade Crystal on Oct 2, 2006 17:51:48 GMT 1
Jades opmærksomhed blev straks rettet på Valtomir og hendes blik var ikke ligefrem alt for venligt. * hvad bilder han sig ind* hun så rimelig utilfreds ud og overvejde at drukne ham eller noget i den stil.. men aligvel.. det var nok hende der var galt på den. hun sukkede en smule små iriteret og så tilbage på Måne.
|
|
|
Post by Skaberen on Oct 2, 2006 17:54:43 GMT 1
Måne snerre endnu mere og bliver sur over hun bare var så dum at irritere hende, den hvide ulvs øjne blev lilla med det samme og denne snappede hun efter Jade, for at ramme hvis hun ikke flyttede sig væk, og længere væk igen.. *væk... fjols.. menneske...* Måne var sur og hun glemte helt hun var et menneske selv
|
|
|
Post by Jade Crystal on Oct 2, 2006 17:56:49 GMT 1
Jade gled ned fra stenen og ned på jorden så hun ikke blev ramt og forstod slet ikke månes raseri. det irirterede hende en del at hun sådan skulle angribe uden grund men sukkede bare lidt og sagde: " hvorfor angriber du mig?" hun sprang en meter bagud og kasted et kort blik på vandet som nok skulle blive nyttigt.
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 2, 2006 17:56:56 GMT 1
Valtomir ser i et øjeblik mistænkeligt på vandet. *Hmmm neeej det var bare en tilfældig bølje* Så ser han på Kaïsa og lægger igen mærke til hvor bleg hun egentligt er, så han ser lidt bekymret på hende og spørger så høfligt, "sig mig Kaïsa... Er der noget galt...?"
|
|
Kaïsa
Nubi
I'll light a candle for my love, and just like the wind blows out the candle, time blows out my love
Posts: 64
|
Post by Kaïsa on Oct 2, 2006 18:01:24 GMT 1
Kaïsa skyndte sig at dække sin håndled til. Jo mindre han vidste, jo bedre - at vide alt ville bekymre ham for meget og ødelægge hans illusioner. "Nej, der er intet galt. Jeg har det... som jeg plejer." sagde hun lavt, stadig med en lige hæs og tør stemme. Et kort øjeblik lukkede hun øjnene. Hendes håndled sveg en anelse, men hun vidste, at det kun var begyndelsen... og så ville blodrusen tage over. *Jeg må... have noget at drikke.*
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 2, 2006 18:04:18 GMT 1
Valtomir nikker selvom at han synes at der er noget galt, "forstået Kaïsa, men hvis du får brug for noget skal du bare sige til...!" Han ville jo gerne være til nytte. Bagefter så Valtomir ned imod Jade og hans mistænksomme kolde blik dukker op igen, *jeg bryder mig ikke om fremmede... De laver altid problemer...!*
|
|
|
Post by Skaberen on Oct 2, 2006 18:04:36 GMT 1
Måne snapper hele tiden af hende og et raseri, nok fra ulven som den form hun har taget, kommer op i hende og hun snapper disse gange for at få fat i hende.. *dumme menneske.. tror de reagere det hele.. ulven er bedre.. flotte.. og smukkere... må dræbe de dumme ting.. idioter.. fjolser.. mennesker..*
|
|
|
Post by Jade Crystal on Oct 2, 2006 18:06:48 GMT 1
Jade sprang undrende bagud for Månes angreb.. godt nok var hun udødelig men smerte var ikke lige hendes yndlings beskæftigelse. lad mig være! væste Jade mere vredt og en bølje på omkring 3 meter rejste sig på underlig vis op fra havets overflade og røg imod Måne.. godt nok var bøljen ikke så stor men der var kraft på!
|
|
|
Post by Skaberen on Oct 2, 2006 18:09:49 GMT 1
Månes øjne lyser stadig af raseri og hun ligger ikke mærke til bølgen men bliver ved at snappe efter Jade med rasende øjne, som bliver til pludselig at en bølge gennembløder hende, dog står hun hvor hun stod før, nu mere rasende end før.. *uf... våd ulv.. våd pels.. tager lang tid at tørre.. hende skyld.. dræbe... flænse.. * Måne hendes helt nu glemt sit navn og sin opringelse og var nu fuldt ud ulven og hun hylte mod himlen for at understrege det og sparang mod Jade med at utæmmeligt raserri
|
|
Kaïsa
Nubi
I'll light a candle for my love, and just like the wind blows out the candle, time blows out my love
Posts: 64
|
Post by Kaïsa on Oct 2, 2006 18:13:20 GMT 1
Kaïsa nikkede blot. Hætten vuggede blidt frem og tilbage, inden den blev revet væk fra hendes hoved af en vind og afslørede et blegere ansigt end sædvanligt, med blå-lilla løber og mælkehvide, matte øjne. En tynd stribe blod løb ud af hendes næse, ned mod hendes læber, imens hun bare stod fuldstændig stille, velvidende om, hvad der skete. Og hvordan hun så ud; mere død end levende. I en hurtig bevægelse løftede hun håndleddende op i luften, så ærmerne gled ned og afslørede et par blodige underarme, hvoor blodet var begyndt at strømme ned fra og et par endnu blodigere håndflader. Hendes øjne sprang vidt åbne. *Nej..!* Velvidende at hun burde dække sig, blev hun blot stående som lammet og betragtede blodet. Hendes blik blev mere og mere tomt, indtil blodet fra næsen nåede hendes læber, som hun adskilte en anelse. Blodet løb ganske langsomt ind i hendes mund, den metalliske smag prikkede på hendes tunge, og, som blodet løb ned i hendes hals, stoppede hendes svælg med at gøre ondt.
|
|
|
Post by Jade Crystal on Oct 2, 2006 18:14:30 GMT 1
Jade lagde hovedet let på skrå og dukkede sig for månes angreb med besvær. hun så ned imod vandet hvor hendes raseri havde fået adskillige bøljer til at rejse sig op i luften.. parat til at vælte ned over dem Jade nu lystede at gøre ondt. hun sukkede kort og da hendes raseri begyndte at forsvinde faldt bøljerne sammen og vandets overflade blev rolig. Jade foretrak at forsvinde nu så i det sekund røg en bølje på omkring 5 meter ned imod Jade og skyllede hen over hende.. i det øjeblik vandet ramte hende forsvandt hun.
//out//
|
|
|
Post by Soulreaper on Oct 2, 2006 18:19:40 GMT 1
Valtomir kigger hurtigt over på Kaïsa og bliver skræmt! *Hvad i alverden! Hun ligner jo... En vampyr! Eller ihvrrtfald noget døende* Han tager et skridt tættere på Kaïla og tager fat i hendes ene skulder, "jeg beklager frue, men du ser ikke for godt ud! Og med de der sår! Mangler du healing...?", og sådan plaprer han videre imens at han ser bekymret på Kaïla.
|
|
|
Post by Skaberen on Oct 2, 2006 18:20:57 GMT 1
Måne stirre hårdt på... ingenting. Og sætter sig så som den ulv hun er og slikker sin pote mens hun ser mod Val og en anden dims.. som bløder. Ulven stopper med at slikke sin poter og glipper nogle gange med øjne, før hun igen kan fokuserere. *vamp..* Tænker Måne med det samme og husker sig selv på hun er menneske, ulven hyler mod himlen igen og trasker mod val og vampen, med en snerren mod vampen.
|
|
Kaïsa
Nubi
I'll light a candle for my love, and just like the wind blows out the candle, time blows out my love
Posts: 64
|
Post by Kaïsa on Oct 2, 2006 18:24:37 GMT 1
Kaïsa stod stadig som forstenet. I hvert fald et øjeblik endnu. Men så brød blodrusen løs, hun blottede sine spidse hjørnetænder i en hvæsen, inden hun kiggede mod Valtomir, hvilket dog var svært at se, da hendes øjne næsten var blevet ensfarvede. "Lad mig være!" hvæste hun vredt, imens hun tog et skridt bagud, væk fra ham. En bloddråbe løb ud til hendes ene fingerspids, hvorfra den faldt. Da den ramte jorden, fulgte flere bloddråber med. Hendes ansigtsudtryk blev mere tomt. Hun forsøgte at vinde over monsteret, der krævede blod. "Jeg vil ikke skade dig, jeg vil ikke skade nogen..." hviskede hun stille, dog var hendes stemme lige så tom som hendes ansigt.
|
|