Alene igen

[wylfenstain]

bahamut ser surt på hende ''du skal ikke bestemme hvad JEG skal og desuden var han hved at skade valtomir det er grund nok han skubbede til hende og så vredt på hende ''desuden bestemmer du ikke over mig''

[Soulreaper]

"Bare lad mig og vampyren være...", siger Valtomir muggent til Bahamut og giver ham et hadende blik, *hvorfor kan han ikke bare lade mig være?!?*
Så ser han mere roligt på Kaïsa igen og ser undersøgende på hende, imens at han bliver stående på stedet som han blev bedt om, "har du det meget bedre nu...?"

[Jade Crystal]

hvem gider beskæftige sig med de små svages liv? hun smilte kort ironisk men blev hurtigt alvorlig igen og trak ikke sit sværd tilbage. og jeg bestemmer skam ikke over dig.. jeg bestemmer mine egne handlinger og mine handlinger gjorde at jeg stoppede din handling! hendes blik var stadig roligt og havde samme dybe blik som havet.

[wylfenstain]

bahamut så ondt på hende ''du ved ikke en skid jeg beskytter valtomir hvis jeg vil så skal du ikke stoppe mig der efter gik han fra hende og hviskede ''ho'' han gik over og satte sig på en sten og kløede sig i panden ''argh''

[Jade Crystal]

Jade fulgte Bahamut med blikket indtil han satte sig på en sten. hun sukkede kort og var egentlig lettte over at han ikke ville skade vampyren mere.. det var aligevel spild af tid. så siger vi det sagde hun for sig selv da han var gået og lod kort en hånd glide hen over armbåndet på hendes over arm. det var af sølv, snoede sig rundt om hendes arm og var besat med en grøn ædelsten som minede om et øje.

[wylfenstain]

*hun er fandme iriterene men gad hvide om det er vand elmentalisten for så har jeg da ikke noget at frygte* han sider og roder sig i håret men beslutter sig for at gå han retter håeret og går

[Kaïsa]

Ka'isa nikkede blot som svar, inden hun fjernede hånden. Såret skulle nu være healet.
"Meget... nu skulle jeg da gerne kunne trække det ud i endnu et par dage."sagde hun tomt. Hvis han vidste, hvor meget hun hadede sin forbandelse... at være tvunget til at drikke andres blod...
Hun rystede hurtigt tankerne væk, inden hun vendte sig om og trådte tættere på vandet.

[Jade Crystal]

et lille sprøjt med vand røg pludseligt op som om intet var hendt. det ville ramme Kaisa i hovedet hvis hun ikke fjernede sig og ville ellers bare gøre hende våd og intet andet. Jade smilte kort og vendte sig elegant om og begyndte så at gå væk fra dem med et utroligt sjældent smil over sine blege læber.

//out//

[Soulreaper]

Valtomir smiler nu bredt over sin gerning og klapper Kaïsa på skulderen, "hvis du får brug for hjælp igen så skal du sige til! Jeg vil ikke have at min chef lider^^!"
Så lader han hende være og fjerner det sprøjt som ville have ramt hende via endnu en vind-magi, og bagefter ser han ud over havet.

[Kaïsa]

Kaïsa lagde slet ikke mærke til vandet... hun havde for travlt med at kigge på vandet - giver det mening?
Hun nikkede blot til Valtomir, hun havde alt for travlt med at beundre en strandet vandmand.
"Jeg er nu ikke nogens chef, alle er herre over deres eget liv, helt og holdent." hviskede hun ud i luften, hvor vinden bar hendes ord ud over havet.

[Soulreaper]

"Hehe sikkert", griner Valtomir tørt og mumler så, "men det skal skam ikke holde mig fra at hjælpe dig!"
Langsomt træder Valtomir væk fra Kaïsa og overvejer at lade hende være alene, *hun er vampyr, og ikke engang stolt af det... Hun må have det hårdt.*
Så vender Valtomir sig om og gør klar til at gå, medmindre at Kaïsa har mere at sige...

[Kaïsa]

Kaïsa nikkede blot, inden hun lukkede æjnene. Hun havde en dundrende hovedpine. Av...
"Jeg må tilbage til kirken og bekende mine synder!" udbrød hun pludseligt, samtidig med at hun spørrede øjnene op - og så skyndte hun sig ellers forbi Valtomir, hvor hun hurtigt strøg ham over håret, inden hun forsvandt ind i mørket. Dadadadaaaaam!

[Soulreaper]

*Bekende sine synder...? Hun laver da heller ikke andet...*
Valtomir sukker og træker på skuldrene.
Så forlader han området med et skævt smil, *jeg tror lige at jeg har fundet mig et formål...!*

//out