|
Frisk..
Jan 19, 2007 11:00:30 GMT 1
Post by Skaberen on Jan 19, 2007 11:00:30 GMT 1
Måne trak på skuldrene. Abrhossen er stædig og vil have sin vilje. Men han kan ikke omvende en vampyr, fordi en vampyr vil altid være en vampyr. Svarede Måne som et faktum mens hun overvejede mulighederne. Enten er du menneske og derved aldrig drikker blod mere, men som skulle lige under at være betvinger og påkalder. Eller også skulle hun hæve denne såkaldte velsignelse... og det kunne hun kun gøre ved at dræbe det der holder hendes ord.. og selvfølgelig komme over hendes blodtab og venlighed
|
|
|
Frisk..
Jan 19, 2007 15:38:05 GMT 1
Post by Elina on Jan 19, 2007 15:38:05 GMT 1
Elina tog sig ikke særligt af Månes bemærkning, hun var bare sulten. Hendes blik søgte Månes oppakning, og fandt så hendes øjne igen. Hun smilede uskyldigt, som fulgte hun faktisk med i hvad Måne sagde til hende. "..Jeg elsker det barn, som var det mit eget.. Jeg lovede ham min trofasthed for oplæring, så hun kan være i sikkerhed, når hun er hos mig.." Sagde hun, uden at lave nogen som helst forbindelse til hvad Måne lige havde fortalt. "Så jeg er blevet god.. og sulten." Sluttede hun, og så bedende på Måne.
|
|
|
Frisk..
Jan 20, 2007 15:25:33 GMT 1
Post by Skaberen on Jan 20, 2007 15:25:33 GMT 1
Måne løftede et tvivlende øjenbryn til Elina og rejste sig hvor hun så gik hen til hendes opparkning og ledte, indtil hun fandt hvad hun ledte efter og gemte det i skørterne. Så satte hun sig igen og fremviste hvad hun havde fundet. Et saftigt rødt æble, en bannan og et stofpose med jordbær, friskplukkede. Du ved jeg kan gøre dig til menneske Elina? Spurgte Måne og fastgjorde Elinas skæbne. Hvis Elina ville være menneske, en Abrhoss kunne hun bare bede om det, men hvis hun ville være halv vampyr, ville Måne være nødsaget til at gøre noget ved fejlen i Abhrossens arbejde.
|
|
|
Frisk..
Jan 20, 2007 15:38:30 GMT 1
Post by Elina on Jan 20, 2007 15:38:30 GMT 1
Elina så på Måne, hun tænkte sig om. Det var et stort valg. Hvad mon ville gavne Mitsu og Reaper mest ? Ville det overhovedet ændre noget ? "..Jeg har aldrig været mere menneske end jeg er nu, Måne.. kan jeg overhovedet blive mere?" Spurgte hun, og så halvt fortvivlet på hende. Men maden, der i Elinas øjne ikke var specielt lækker og indbydende, optog hendes blik, og hun snuppede æblet. Hun vidste ikke hvordan det smagte, men det ville hun vel komme til. Hun snusede forsigtigt ind, og duften af æblet, fik hende til at undre sig lidt. Forsigtigt tog hun en bid, og måtte lidt senere lægge mere kraft i biddet.
|
|
|
Frisk..
Jan 24, 2007 20:01:24 GMT 1
Post by Skaberen on Jan 24, 2007 20:01:24 GMT 1
Måne rystede på hoved. du skal stadig vælge Elina.. der er ingen vej udenom. Måne lod igen hendes blege håndled dukke frem mens hun så Elina ind i øjne. Hvis du vil være vampyr igen, mister du din magi som du har fundet nu, men din forbandelse vil også være ovre... Måne lod stilheden vare lidt, for så at fortælle videre. hvis du ikke bider, så gør det dig til et svageligt kedeligt menneske imorgen.. Måne stoppede, ville havde fortalt mere men stoppede i tide. Hun ville høre Elinas valg først, Elinas valg var vigtigere end hun tror. du skal være tro mod dig selv, altid dig selv først og fremmest..
|
|
|
Frisk..
Jan 24, 2007 20:19:07 GMT 1
Post by Elina on Jan 24, 2007 20:19:07 GMT 1
Elina så på Måne, hendes hånd og blege hud. Hvad skulle hun dog gøre? Hun savnede sin frihed, men hun elskede Reaper og sin datter, som hun så gerne ville beskytte. Hun spyttede æblet ud ved siden af sig, det smagte alligevel ikke specielt godt. Men ville blodet smage godt? Hvad skulle hun sige til Reaper nu? Ville hun omvende sin datter? - spørgsmålene hobede sig op i hende, og hun følte et pres mod sit bryst. Hendes øjne lukkede i, og hun sukkede dybt. Da hun åbnede øjnene igen, lagde hun sine halvvarme hænder om Månes arm. Elina så ikke på Månes ansigt, hun lænede sig blot frem mod hendes arm. Hun lukkede atter øjnene, og satte tænderne i den bløde hud.
|
|
|
Frisk..
Jan 24, 2007 20:25:38 GMT 1
Post by Skaberen on Jan 24, 2007 20:25:38 GMT 1
Måne smilte kort men hendes læber blev igen i hendes normale alvorlige usmilende Måne. Måne lukkede øjne og mærkede hende blod heale Elina, som ild der farede gennem Elina for at udviske hendes afsky overfor blod og alt hendes magi forsvandt igen. Elina blev renset med Månes blod, men Månes blod gav også Elina et syn med i købet. undskyld Var Månes eneste svar da Elina fik hendes ene syn som var vigtigere end Måne selv, mens Måne hurtig skubber Elina væk fra hendes arm og begynder at forbinde den. Måne var mere bleg end noglesinde nu.
((PM))
|
|
|
Frisk..
Jan 24, 2007 20:48:44 GMT 1
Post by Elina on Jan 24, 2007 20:48:44 GMT 1
Elina mærkede hvordan livet 'kom til hende igen', selvom det faktisk mere forlod hende. Blodet vækkede hendes gamle jeg; Den rigtige Elina. Den Elina hun havde været siden moderens død. Det vækkede også lysten i hende; Den gamle lyst. Den føltes erotisk i hendes krop. Men straks rullede synet over hende. Hun undrede sig lidt, hun mindedes ikke dén følelse, og var ikke sikker på hvad det var. Sov hun mon ? Blodet på kniven, og den døende pige gjorde hende endnu varmere, og skønt hun ikke kunne se sine egne øjne, eller noget andet i det øjeblik, så kunne hun mærke hvordan den lysende røde farve tog til. Den varmede. Hun slap hurtigt armen i sine hænder, da stemmen lød. Den mindede hende om noget, og så alligevel ikke. Hun viftede med armene, for at få synet væk. Hvor var hun ? En overbalance fik hende til at vælte ned i sandet. Da slaget ramte hende, vågnede hun straks, og hun blev nærværende. Var hun vampyr nu ? Følelsen af det stadig varme blod på hendes hage, den dystre stemme i hendes hoved og varmen i kroppen - Hun var i live! Hendes blik gled hen på Måne. Hun havde ikke hørt hendes undskyld.
|
|
|
Frisk..
Jan 24, 2007 20:54:23 GMT 1
Post by Skaberen on Jan 24, 2007 20:54:23 GMT 1
Måne smilte tålmodigt til Elina, dog var hun for svag til at gøre andet og ville nok på dette sted havde prøvet at snakke om synet. Men Måne var svag, som de fleste gange, og opgav før hun overhoved begyndte på at åbne munden. Måne prøvede at smile oprigtig, dog forblev det falsk og uden at hendes øjne smilte med. Elina? Spurgte Måne for at se om pigen kunne huske noget som helst. Måske havde hun mistet forstanden af synet? gys Måne rystede i en brise uden at mærke kulden. Hun var kold helt inde fra sjælen. Der havde været nok død og ville være tid nok til død når dæmonerne kom til denne verden
|
|
|
Frisk..
Jan 24, 2007 21:02:26 GMT 1
Post by Elina on Jan 24, 2007 21:02:26 GMT 1
Elina så længe på Måne, hun studerede hende. En glad følelse fyldte hende; følelsen af lyst og trang. Og så kunne det ikke passe helt at Måne sad der, og var så bleg og kedelig. Mon hun var syg ? "..Jaa?" Svarede hun undrende. Hvorfor kom hun ikke bare med det ? Hun mærkede ikke vindende, hun ville heller ikke tænke over dem, hvis hun lagde mærke til dem. 'Drømmen' var ude af hendes hoved, i hvert fald for en tid, og i den tid ville hun spise! Hendes tanker lå ikke længere hos Reaper eller barnet. Hun var sulten.
|
|
|
Frisk..
Jan 24, 2007 21:05:43 GMT 1
Post by Skaberen on Jan 24, 2007 21:05:43 GMT 1
Måne følte pludselig en kuldegysning op af hendes ryg. du ved godt at hvis du rør mig igen uden min velvilje, så dræber jeg dig... Måne følte ingen træng til at prøve kræfter med Elina, men hun var alligevel nervøs. Det havde været en lang dag og det havde taget meget magi at fuldføre ritualet. Måne forbandt sin arm, uden nytte da hendes arm var så bleg som vinden. Det røde klæde blev ikke mere rødt, da intet blod alligevel lod til at komme, såret var uden blod mere. hvordan har du det?
|
|
|
Frisk..
Jan 24, 2007 21:20:32 GMT 1
Post by Elina on Jan 24, 2007 21:20:32 GMT 1
Elina kunne ikke holde et grin tilbage ved Månes første kommentar. Hun holdt håndryggen for munden, og grinede en hjertelig latter. Men da blodet ramte hendes hånd, stoppede hun op, og slikkede den intenst. Da hun endelig så på Måne igen, smilede hun. "Jeg kunne ikke finde på at gøre dig noget, du hjælper mig jo.." Svarede hun, og blinkede til hende, "..desuden er jeg også mest til mænd." Hun grinede lille-pige-agtigt. Hun undersøgte stille hendes udseende, var hun syg ? "..Jeg har det fint ! Men noget siger mig, du ikke har?" Sagde hun med seriøs stemme.
|
|
|
Frisk..
Jan 24, 2007 21:34:21 GMT 1
Post by Skaberen on Jan 24, 2007 21:34:21 GMT 1
Denne gang var det Månes tur til at grine, dog en kold latter, da hun næppe kunne genfinde sin lille pige hun engang var. Hun var jo stadig så gammel som tiden, da hun blev født samtidig med tiden og nogle ville endda sige hun var tiden... og døden. Jeg har prøvet være.. det tager bare et stykke tid for mig at genskabe blodet jeg mistede. Lige nu løber mit blod rundt i din krop og varmer den op og brænder dit gamle blod væk. Det går over imorgen og da vil du have dit eget blod tilbage nyt og uden godhed.. hvis man kan kalde det det... Det sidste var sagt nået ironisk. Måne gabte stort og hendes øjne blev kort lilla, som de altid gør når hun bruger magien som ikke er hendes, og så igen isblå. det vil nok tage nogle minutter endnu, men jeg overlever.. som altid..tiden gør jo aldrig hvis bare altid en lever
|
|
|
Frisk..
Jan 24, 2007 22:02:33 GMT 1
Post by Elina on Jan 24, 2007 22:02:33 GMT 1
Elina så stadig på Måne. Hun smilede over hendes lette grin. Da hendes øjne skiftede farve, blev hun en smule forskrækket. Hun kom i tanker om synet, det brændte let i hende, og hun ville spørge Måne om det, men samtidig også bare løbe skrigende væk fra hende. Hun åbnede hurtigt munden, men ingen lyde gled over hendes læber, og hun lukkede munden sammen igen. Hvad var der galt med hende ? Drømte hun stadig ? Hun gjorde intet, smilede bare dækkende til Måne. Det var nok som hun sagde; Det nye blod.. og at hun snart fik sit eget igen, og så ville der ikke være nogen problemer. "Godt! Og så skal vi ud og spise!" Sagde Elina glad, hun smilede stort og ægte. Hun var sulten OG lysten. "Måne..? Har du været med en mand før?" Spurgte hun indtrængende, og nysgerrigt; klar til at trække på sin egen viden. Hun smilede stadig, en smule skummelt.
|
|
|
Frisk..
Jan 24, 2007 22:14:29 GMT 1
Post by Skaberen on Jan 24, 2007 22:14:29 GMT 1
Månes blik blev fjernt en tid og hun vendte blikket mod havet, som om det pludselig var meget intressant. Månes kinder fik lidt mere farve, om det var blodet der kom tilbage i kroppen eller rødmen vidste Måne ikke engang. tiden kan ikke føle menneskelige følelser.. Svarede Måne og åbnede munden, for så at lukke den igen og rødme over hele hoved som den pigekrop hun havde.
|
|