|
Post by Elina on Feb 3, 2007 0:58:21 GMT 1
Elina fulgte kort Månes blik ud over havet, men syntes snart at kede sig over det syn, der mødte hende; Evige blå bølger, der slog over sandet. Det steg. Hendes blik gled tilbage på Måne, og hun løftede sigende sit ene øjenbryn. "Så det har du ikke." Konstaterede Elina med et let suk, nok mest henvendt til sig selv. Hun undrede sig en smule. "..men frøken Måne, din ansigtskulør siger mig noget andet." Hendes stemme var fuld af fryd, og hendes smil voksede helt op til de rødbrune øjne, der kun hvilede på Måne. De undersøgte hende, og enhver af hendes reaktioner.
|
|
|
Post by Skaberen on Feb 3, 2007 10:29:56 GMT 1
Hvis ikke Måne kunne blive mere rød i hoved, så vidste hendes øjne det mere end farven. Måne fulgte en bølge som sprang mod en anden, og endnu en. Tre til og så tog hun mod til sig. Hvordan er det at elske Elina? Spurgte Måne pludselig, lige så overrsket hende selv som nogle anden. Men nu da Måne var begyndt kunne hun lige så godt fortælle videre. Hvordan kan man åbne sit hjerte til en fremmed, som aldrig alligevel ville kunne forstå en? Man ved den person vil såre dybere, hvis man lukker dem ind. Man ved sårende den forudsager vil være katostofale...og alligevel tør så mange forelske sig.. Måne tænkte nok mere i sine egne baner end snakkede med Elina, dog ventede hun på svar
|
|
|
Post by Elina on Feb 4, 2007 17:09:59 GMT 1
Elina blev helt glad over første spørgsmål. Hun var klar til saftige detajler, og hendes øjne blev helt røde, bare ved tanken om den brændende lyst. Men da Måne fortsatte sine højlydte tanker, kunne Elina ikke holde et grin tilbage. For både barnet og Reaper, manden hun elskede mere end livet selv, var forsvundet ud af hendes hovede, og minderne var brændt væk. "Måne dog," Svarede hun endelig, da hendes latter var forstummet, "jeg kunne aldrig finde på at 'forelske' mig ! sikke noget pjat !" Det sidste sitat havde en hånlig klang i Elinas mund. "Mænd er til at bolle og få penge ud af.. eller et måltid - INTET andet!" Sluttede hun fast, som var hun ved at lære sin lillesøster hvad der var passende, og hvilket der var upassende. Kærlighed var yderst upassende. "Jeg har aldrig været forelsket i nogen, jeg har blot mine behov - og de skal dækkes." Hun smilede til Måne, og var klar til at trøste, hvis hun nu havde ødelagt nogen 'lille-pige-drømme'.
|
|
|
Post by Skaberen on Feb 4, 2007 19:03:12 GMT 1
Månevinge tror jeg lignede et komplet spørgsmåles tegn. Hvad med Val, også kendt som Reaper? Måne så en gang på Elina og skiftede hurtig emne. Hvis vi skal styre os af vores lyster og ingen følelser, er vi ikke højere end dyret Elina. Samt hvis jeg skulle.. ehm.. have et mere alvorligt forhold til en dreng.. ville jeg så ikke miste en del af mig selv? Måne var jomfru og intetanede. Som nok også var en god ide hun forblev sådan. Tænk på en gud, jomfru og ren. Som så blev såret, græd og havde magten til at styrte verden i grus. gys
|
|
|
Post by Elina on Feb 4, 2007 23:01:39 GMT 1
Elina så undrende på Måne. De to navne der blev nævnt, sagte Elina absolut INTET! Men da Måne straks skiftede samtaleemne, kastede hun sin overfladiske undren bort. "Jeg har min hjerne, og jeg udnytter mændene - ikke ligesom dyr." Svarede Elina koldt men forklarende. "..et alvorligt forhold.." Mumlede Elina, da Måne fortsatte, "..et 'alvorligt' forhold gør folk svage.. DERFOR! bør ordet 'kærlighed' slet ikke eksitere!" Sluttede hun, og lagde ekstra tryk på nogle nøgleord. Hun havde jo ret i hvad hun sagde, men det var en kold og hård sandhed. Men i Elinas nye hoved passede kærligheden slet ikke ind, og hun huskede den ikke - om hun så ville.
|
|
|
Post by Skaberen on Feb 6, 2007 23:33:38 GMT 1
Måne sukkede tungt uden at kunne bestemme sig. Jeg tror ikke jeg er pigen til at modsige dig Elina, jeg har nogle lunde samme trosretning i den afdeling.. Som Måne sagde, således sandt. Måne så hen på Elina og undrede sig over hun intet kunne huske, og overvejede som altid, at få hende til at huske, men glemte det hurtig igen da Elina virkelig så lykkelig ud. Lykkeligere end da Val og barnet var i hendes verden. Men hva så med barnet? Måne havde endnu en dum ting på sin smavittighed, men undlod af fortælle Elina om de andre væsner i hendes fortid, for Elinas skyld. Hvis kærligheden er blind, vil jeg altid have åbne øjne... altid... hvordan kan man ellers leve, hvis man render blinde rundt efter noget som man alligevel aldrig oplever. Ægte kærlighed... Måne smiler sageligt i nogle få minutter. Vidste du at inbildningen til Ægte kærlighed, er en kort fortalt historie om en kvinde som tilsidst kunne elske sig selv nok til at andre kunne elske hende. Deraf kom Ægte kærlighed.. Da vi elsker os selv nok til at andre kan gøre ligeså.. Måne kørte hendes hænder gennem jorden og hendes øjne var fjerne, hun huskede dengang i tidens begyndelse
|
|
|
Post by Elina on Feb 7, 2007 9:28:01 GMT 1
Elina smilede blot til Måne. Det var ikke helt til at sige om det var af stolthed, eller bare almindelig fryd, men der var ingen tvivl om at hun mente dét smil. Igen virkede Måne så fraværende, og det gjorde Elina opmærksom. Mon pigen manglede noget? "Det ved jeg så nu.. ganske ubrugeligt, efter min mening, men så ved jeg da det.." Svarede Elina endelig, med blikket hvilende på Måne. "Du har brug for en mand Måne, én der kan tilfredsstille dig.. det har alle kvinder." Sluttede hun, og det glimtede rødligt i Elinas øjne. Det havde hun også selv brug for! "Lad os tage en tur på kroen? Jeg er også døden nær i sult.." Bad hun med smiskende stemme. Hun slikkede sig om læberne. Bare tanken om blod, var ikke til at stå for.
|
|
|
Post by Skaberen on Feb 7, 2007 11:30:21 GMT 1
Månes øjne glimtede kort lilla da en frygt sneg sig ind på hende, men så nikkede hun og så hen på Elina med hendes normale isblå øjne. Det kan vi vel godt... Sluttede Måne og rejste sig op og ventede på Elina mens hun overvejede hva fanden hun nu havde rodet sig ud i. Månes øjne var uden følelse men hendes hænder var krampeagtig krympet sammen
((du laver??))
|
|
|
Post by Elina on Feb 7, 2007 21:23:43 GMT 1
Elina så glad på Måne, og grinede let bag sin hånd. Åh - dét her skulle nok blive godt! Hun rejste sig op, ligesom Måne. "Godt, for jeg er døden nær i sult.." Sagde Elina spøgene, og latteren kunne atter høres. Tanken om mand og blod fik hendes øjne til at lyse op, og hendes hænder dirrede en smule. Elina vendte om, og gik mod skovbrynet. De skulle bare igennem den lette træklynge, og SÅ var der frit valg på alle hylder af mand. Hun begyndte at gå, og så sig bagud, for at sikre sig, Måne fulgte med hende.
((yep))
|
|