En stemme uden ejer

[Soulreaper]

Valtomir trækker på skuldrene da Måne siger at han skal følge med.
*Tjah, hvorfor ikke.... Så kan jeg også se hvad det er vi har slåsset for!*
Han halshugger 4 børn og får på den måde passage efter Måne.
Så følger Valtomir efter hende.

[Shade]

hun skydder 10 pile af der begyner at lyse. nogen spøgelser for efter dem og så løb hun efter måne alt hvad hun kunne.

[jay]

Jay som var igang med at hugge hovederne af nogen døde. han nåede lige at høre hvad måne sagde og gik baglæns hen mod børnene og huggede hovederne af nogle flere zombier.
*hvad nu?*
han vendte sig om og så på børnene han huggede hovederne af et par stykker af børnene og fulgte efter måne
*så finder vi måske ud af hvad hun skal*

[Skaberen]

Måne vender sig ikk om for at finde ud af om de følger med, hun kan mærke deres pulse bag ved sig. Så gik hun videre mellem børne, uskyldige børn som er blevet dræbt i utide, nu skal de leve her til evig tid.
Måne rystede på hoved for at få de mørke tanker væk og hun glippede nogle gange med hendes blå øjne da hun nægtede at se på børne. Alle deres hule øjenhuler og manglende lemmer og deres skrig efter at flænse. Måne tøvede i et skridt og bed sig i læben, hun var bange, for første gang i sit liv.
"Bane.."
Spurgte hun igen og den grålige tåge og verden samlede sig tykkere omkring alle børne og de fleste af dem forsvandt, men andre stadig håbede efter blod.
"Bane.."
Mumler Måne igen og går videre til hun kommer til en lille plet hvor tågen ikke var så tyk, hvor hun så satte sig ned udmattet.

[Soulreaper]

Valtomir fortsætter med at forfølge Måne imens at han skubber den ene zombie efter den anden væk med sit store våben.
"Hvad du end har tænkt dig at gøre så gør det hurtigt! Det er svært at holde de 'børn' her væk!", råber han forpustet efter Måne.
Og ganske rigtigt, han havde svært ved at holde dem væk.
Hans le var alt for stor til at kunne ramme på præcise steder så når han ramte zombierne så fortsatte de som om ingenting var hændt!

[Shade]

hun løb hen af der hvor hun troede måne var. hun listede nermest. det var temmelig stille.

[mitsukai]

Mitsu så op fra et dødt barn. Hun rynkede på næsen, og spyttede meget hurtigt den rødlige væske ud igen. Hun havde smagt på et af de døde børn, men havde fortrudt med det samme. Deres blod havde en grim smag der ikke var til at fordrive igen.
De andre forsvandt ind i tæt tåge, og hun løb efter dem. Der var stadig børn overalt, nu var halvdelen af dem bare døde.
Hun huggede og stak til mænd, kvinder og børn, til hun nåede op på siden af de andre.

[fleur]

Zakuro slår nogle brøn væk og skupper til dem for at komme med måne *hun må vide hvor jeg er kan måske hjælpe mig med at finde ud af hvorfor jeg er har* tænker hun og ser efter hende det er lidt sværdt da hun ikke kan se i gemmen det helle

[jay]

Jay fulgte efter valtomir og hjalp ham med at dræbe de børn som undgik hans le mens de kæmpede sig fremad mod måne. han huggede hovedet af en zombie og kiggede mod måne og undrede sig over at hun ikke hjalp dem overhovedet men kæmpede blot videre.
"dø så dumme zombie børn"
muler han lavt og kæmper videre.

[Skaberen]

Måne sætter sig ned og ånder dybt ind.
"Beskyt mig... I må ikke forstyrre mig ellers går hele planen i stykker.."
Hvisker Måne uden at vide til hvem mens hun ånder dybt ind og ud mens lukker øjne som igen var blevet grønne. Hun begyndte at konsentrere sig igen og en flimren kunne ses foran Måne som skiftede skikkelse igen og igen hurtigere end man kunne se hvad det forstilte.

Omkring Måne kan man mærke en pulsen af energi som er så stor at det for børne omkring alle sammen til at gå amok på sig selv og de fremmede, jer. De slår med en kæmpe ildskab

[Shade]

*hvad har hun tænkt sig!?* tænkte hun med en efterfulgt knurren og skød en til bølge pilerejn afsted mod børnene..

[fleur]

Zakuro ser lidt på børne og prøver på at kommer helt hen til måne og stopper lidt der fra efter lidt besvær for de børn der prøvede på at stoppe hende da hun ikke vær sikker på hvad de vær tænker hun lidt på om det er klogt at gå mod måne

[Soulreaper]

Valtomir samler al sin energi, *må give Måne tid...!*
Så snurrer han voldsomt rundt og sender alle zombies inden for hans radius, op til 4 meter væk, med et enormt slag fra sin le!
De fleste af zombie-børnene dør ikke men det tager noget tid for dem at rejse sig op igen.

[mitsukai]

Mitsu ser forskrækket børnezombierne gå amok, og hun trækker sit længste sværd i hyldsteret på indersiden af hendes lår.
"Tid til at dø, små venner.." Mumler hun med et lille grin.
Hun springer op i luften, men går i panik da hun ikke ser andet end fucking tåge alle steder ! Da hun endelig får øje på de bævrende og gale skikkelser under sig, svinger hun sværdet, og hugger et par hoveder af.
Hun kan ikke lade være at holde en lille latter tilbage da hun lander sikkert på jorden igen.
*Det er ligesom da jeg var ung!.. haha..!*

[Shade]

Hun spendte buen med en grønlig pil og skød den afsted mod den neste gruppe spøgelses-dimser. den udløste en tryk bølge og fik blæst dem 5-6 meter væk fra måne.